I en længere årrække har invalide- og folkepensionister samt andre ældre skattepligtige med mindre indkomster haft ret til særlige nedslag i den skattepligtige indkomst. Nedslagene bevirker, at såvel statsindkomstskatten som den kommunale indkomstskat nedsættes eller bortfalder helt.

Reglerne er fra tid til anden blevet ændret i takt med stigninger i pensionsbeløbene. Disse ændringer har navnlig haft til formål at undgå, at forhøjelser i folkepensionen medfører større skattestigninger for de personer, der kun har folkepensionen at leve af.

Reglerne blev i 1963 reguleret ved lov nr. 21 af 26. januar 1963 om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m. fl. Pensionsbeløbene var i 1963 noget højere end i 1962. Uden ændringer i nedslagsreglerne (og udskrivningsreglerne) ville folkepensionisternes indkomstskat for skatteåret 1964-65 derfor i mange tilfælde blive større end for indeværende skatteår. For de fleste af de personer, der alene har folkepension at leve af, ville skattestigningen i mange sognekommuner andrage 100-200 kr. Det drejer sig her alene om stigning i kommuneskatten, da de i 1963 fastsatte nedslagsregler allerede i den udformning, de nu har, bevirker, at disse personer hverken skal svare indkomstskat til staten eller invalide- og folkepensionsbidrag.

For at begrænse disse skattestigninger bestemmer nærværende lov, at nedslag skal gives for skattepligtige indkomster på under 10.200 kr. (tidligere 9.000 kr.), den såkaldte maksimalindkomst. Nedslaget udgør 3.500 kr. (tidligere 3.000 kr.), dog højst forskellen mellem 10.200 kr. (tidligere 9.000 kr.) og den pågældendes skattepligtige indkomst.

Efter det af finansministeren fremsatte lovforslag skulle overgrænsen for nedslaget uforandret udgøre 3.000 kr., men dette beløb blev under sagens behandling i folketinget — efter forslag af finansministeren — sat op til de nævnte 3.500 kr. Som begrundelse herfor anførte finansministeren, at man herved havde villet sikre, at personer, som alene har folkepension at leve af, får den fulde fordel af maksimalindtægtens forhøjelse. Ændringen vil navnlig få betydning i kommuner med lave personfradrag og høje beskatningsprocenter.

Lovforslaget blev i folketinget tiltrådt fra alle sider. Det gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges med den nævnte
ændring enstemmigt.