I § 6, stk. 2, i lov nr. 215 af 16. juni 1958 om udførsel af kød m. m. var det oprindelig bestemt, at loven skulle forelægges til revision i folketingsåret 1960-61. Ved lov nr. 196 af 16. juni 1961 om ændring af nævnte lov (årbog 1960-61, side 181) blev revisionen udskudt til folketingsåret 1962-63.

Siden gennemførelsen af 1961-loven har landbrugsministeriet fastsat nye bestemmelser i bekendtgørelse nr. 27 af 30. januar 1962 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved eksportslagterier og andre virksomheder autoriseret til eksport af kød og kødprodukter og bekendtgørelse nr. 134 af 14. april 1962 om tilvirkning og udførsel af bacon.

Da der efter ministerens opfattelse ikke forelå erfaringer, der kunne begrunde ændring af loven af 16. juni 1958, foresloges revisionen udskudt i 3 år.

Denne frist blev i folketinget afkortet til 2 år, idet nærværende lov går ud på, at forslag om revision af loven fremsættes for folketinget i folketingsåret 1964-65.

I bemærkningerne til lovforslaget oplyses, at veterinærdirektoratet, Eksportsvineslagteriernes Salgsforening og Dansk Eksportør- og Kødgrossistforening havde tiltrådt en tre-årig forlængelse af revisionsfristen. Kødindustriens Fabrikantforening havde derimod givet udtryk for den opfattelse, at „den bemyndigelse, der indeholdes i lovens § 3, er for vidtgående, selv om foreningen ikke har haft indvendinger mod den måde, på hvilken loven er blevet administreret i den tid, den har haft gyldighed.

Kødindustriens Fabrikantforening har udtalt, at det efter foreningens opfattelse ville være mere korrekt, at den omhandlede bemyndigelse — hvis den anses for nødvendig — tillægges ministeren f. eks. gennem loven om afsætning af danske landbrugsvarer.

Da bestemmelser, der skal sikre eksportvarernes tilfredsstillende kvalitet eller i øvrigt gavne udførslen af en vare, normalt vil være af varig karakter, det gælder således f. eks. bestemmelserne om tilvirkning og udførsel af bacon, der tidligere var udstedt i medfør af lov nr. 245 af 27. maj 1908 om tilsyn med udførsel af kød m. m., må det anses for uhensigtsmæssigt at overføre hjemmelen for sådanne bestemmelser til en tidsbegrænset lov som loven om afsætning af danske landbrugsvarer, der udløber den 30. juli 1963."

Lovforslaget støttedes i folketinget af regeringspartierne, venstre og socialistisk folkeparti, mens de uafhængige gik imod det og det konservative folkeparti ikke kunne stemme for det.

Som ordfører for de konservative anførte Niels Bavn ved 3. behandling, at det er bemyndigelsen i 1958-lovens § 3, der har givet anledning til striden. „Man hævder, at de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udstedt i henhold til denne paragraf, har virket fuldt tilfredsstillende, og at de pågældende organisationer og brancheforeninger har været fuldt ud tilfredse med disse bekendtgørelsers virkning, og det er sikkert rigtigt. Der er heller ingen — det gælder heller ikke os der i og for sig har principielle indvendinger mod disse bekendtgørelser. Vi erkender, vi står i en handelspolitisk vanskelig situation, hvad angår udførsel af danske landbrugsvarer, og at ekstraordinære foranstaltninger er påkrævede, bl. a. visse bemyndigelser til den højtærede landbrugsminister. Vi har kun ønsket, at disse bemyndigelser var samlet på ét sted, nemlig i loven om afsætning af danske landbrugsvarer. Vi forstår ikke, at bl. a. bekendtgørelsen af 19. oktober 1956 om udførsel af flæskevarer til Storbritannien og Nordirland ikke lige så godt kunne udstedes i henhold til § 2 i loven om afsætning af danske landbrugsvarer, der giver den højtærede landbrugsminister ret til — jeg citerer — „at fastsætte, at eksportører af danske landbrugsvarer skal overholde de af landbrugsministeren for udførsel til det pågældende marked fastsatte vilkår...."

Jeg tror, at ingen, heller ikke den højtærede landbrugsminister, vil benægte, at der i denne paragrafs ordlyd gives fuld dækning også for den bekendtgørelse, der her er tale om.

Striden er altså efterhånden kommet til at dreje sig ikke om principper, men om kompetence. Man vil ikke fravige et én gang indtaget standpunkt. Vi er rede til, såfremt den pågældende bemyndigelse tages ud af lovforslaget, at stemme for det uden nogen som helst form for tidsbegrænsning. Vi forstår ikke, at den højtærede landbrugsminister med den fortid, som ministeren og landbrugsministeriet har i denne sag, ønsker, at vi stadig væk med få års mellemrum skal vende tilbage til denne sag, men det har man altså fortsat ønsket, og på denne baggrund kan det konservative folkeparti ikke stemme for lovforslaget."

Morten Lange (SF) nærede også betænkelighed ved at gå med til „denne lille, løse befuldmægtigelseslov", hvis bestemmelser kunne trænge til at blive revideret og ført hen til et mere hensigtsmæssigt sted. Hans parti ville dog ikke gå imod lovforslaget.

Grøndahl (Uafh.) ønskede loven om udførsel af kød affattet som en ren kontrol- og kvalitetslov.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 117 stemmer mod 5 (Uafh.), idet 23 medlemmer (KF) afholdt sig fra at stemme.