Loven har følgende ordlyd:

§ 1. Genstande, herunder vrag, der findes på havbunden i danske farvande, og som må antages at være gået tabt for til enhver tid mere end 150 år siden, tilhører staten, medmindre nogen godtgør sin ret som ejer.

§ 2. Rigsantikvaren træffer bestemmelse om sådanne foranstaltninger, som han finder nødvendige til sikring eller optagning af de staten i henhold til § 1 tilhørende genstande. Disse må ikke uden rigsantikvarens tilladelse optages eller beskadiges, ej heller ved ændring af bundforholdene på eller omkring stedet, hvor genstandene findes.

§ 3. Tilfældigt optagne genstande, der i henhold til § 1 tilhører staten, skal afgives til rigsantikvaren. Den, der har foretaget optagningen, har ikke krav på bjærgeløn, men rigsantikvaren kan udbetale ham en godtgørelse.

§ 4. Uanset bestemmelsen i § 1 finder følgende af strandingslovgivningens regler om optagning af vrag eller andre genstande fra havbunden anvendelse:

1) bestemmelserne om, hvem der er berettiget til at foretage optagningen, herunder bestemmelserne om forudgående indhentning af tilladelse,

2) bestemmelserne om anmeldelse vedrørende optagne genstande,

3) bestemmelserne om indkaldelse af ejeren til de optagne genstande.

§ 5. Overtrædelse af bestemmelsen i § 2, 2. punktum, samt tilsidesættelse af den i § 3 omhandlede pligt til at afgive de i denne bestemmelse nævnte genstande til rigsantikvaren straffes med bøder.

§ 6. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Baggrunden for loven er ifølge lovforslagets bemærkninger behovet for at beskytte de mange historiske vrag, der henligger på havbunden i farvandene omkring vore kyster. Til disse vrag knytter sig betydelige historiske og arkæologiske interesser. Udgravningen af vikingeskibene ved Skuldelev i Roskilde Fjord — og den i Sverige foretagne bjærgning af orlogsskibet Wasa i Stockholms havn — har understreget disse interessers aktualitet.

Allerede i 1955 rettede nationalmuseets direktør efter forhandling med andre interesserede museer en henvendelse til undervisningsministeriet med forslag om etablering af en beskyttelse af historiske skibsvrag i danske farvande. I de følgende år fortsattes overvejelserne såvel i museumskredse som i undervisningsministeriet og, siden dettes oprettelse, i ministeriet for kulturelle anliggender.

I den forløbne tid er behovet for en sikring af de historiske vrag blevet yderligere aktuelt som følge af den tiltagende interesse for amatørdykning samtidig med, at vrag- samt sten- og skallefiskeriet med sine forbedrede tekniske muligheder har øget truslen mod de historiske vrag.

Ministeren oplyste i sin fremsættelsestale bl. a., at der i Finland og Norge arbejdedes med forslag af tilsvarende karakter til sikring af skibsvrag m. v.

Lovforslaget blev i folketinget velvilligt modtaget af partiernes ordførere med undtagelse af Rimstad (ved 2. behandling Else Gregersen) (Uafh), som fandt det unødvendigt.

Uden for ordførernes kreds tog Foss (KF) afstand fra lovforslaget, som han ikke mente ville virke til en forbedring af vor historiske viden.

I den af udvalget afgivne betænkning siges bl. a.:

„Udvalget har stillet en række spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender bl. a. angående erhvervsinteresser især i forbindelse med skalleindustrien. Ministeren har besvaret de stillede spørgsmål. Udvalget har endvidere efter anmodning modtaget et notat angående indholdet af den påtænkte instruks til rigsantikvaren. Det har med tilslutning noteret sig ministerens svar, som bl. a. går ud på, at rigsantikvarens instruks vil pålægge ham at tage ethvert muligt hensyn til eventuelt forekommende erhvervsinteresser. I den forbindelse er der i udvalget enighed om at henstille til ministeren for kulturelle anliggender, at der i rigsantikvarens instruks drages omsorg for, at der efter beslutning om bevaring af et historisk skibsvrag finder optagelse sted så hurtigt som muligt i de tilfælde, hvor erhvervsinteresser ellers ville hæmmes, samt at en afgrænsning af det beskyttede område fastlægges hurtigst muligt, dersom vraget ikke kan optages straks. Ministeren har erklæret sig enig heri."

Efter at der var foretaget en mindre ændring i § 1 af tydeliggørende karakter, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 136 stemmer mod 7 (Uafh og Foss [KF]).