Loven, der trådte i kraft den 1. juli 1963, træder i stedet for lov nr. 133 af 7. maj 1937 om inddrivelse og sikring af underholdsbidrag.

I 1955 blev der af justitsministeriet nedsat et udvalg med den opgave at undersøge, om inddrivelsen af familieretlige underholdsbidrag foretages med tilstrækkelig effektivitet, og eventuelt at stille forslag om ændring af de gældende regler, der fandtes i lov nr. 133 af 7. maj 1937.

Dette udvalg har i 1961 afgivet en betænkning, hvori der dels gøres rede for de af udvalget anstillede undersøgelser af bidragsinddrivelsens effektivitet, dels — i form af et udkast til en ny lov om inddrivelse af underholdsbidrag — foreslås en række ændringer af reglerne i den gældende lov.

I betænkningen anføres, at det efter udvalgets undersøgelser må antages, at bidragsinddrivelsen i almindelighed foretages med en sådan effektivitet, at det næppe er muligt ved lovændring at forøge effektiviteten mærkbart.

Det af udvalget udarbejdede lovudkast indeholdt derfor ikke forslag om radikale ændringer af de gældende inddrivningsregler, men disse foresloges ajourført og forenklet for herved at skabe mulighed for en mere rationel og dermed hurtigere behandling af inddrivelsessagerne.

Forslaget til loven var udarbejdet på grundlag af udvalgets lovudkast, og den i justitsministeriet foretagne gennemgang af dette gav kun anledning til enkelte ændringer.

De vigtigste ændringer i forhold til den tidligere lov er følgende:

Adgangen til inddrivelse efter lovens regler er udvidet til at omfatte bidrag, der hviler på aftale mellem parterne.

De udgifter, der er forbundet med foretagelse af udpantning for underholdsbidrag, og som ikke kan fås godtgjort hos skyldneren, skal efter loven afholdes af statskassen.

Den tidligere lovs angivelse af de indtægtsarter, hvori inddrivelse af underholdsbidrag kan ske ved pålæg om tilbageholdelse, er tydeliggjort og i enkelte henseender udvidet. Endvidere er der indført adgang for skyldneren til, når der meddeles pålæg om tilbageholdelse, at kræve sine indsigelser mod bidragskravet prøvet af fogden.

Af bestemmelserne om afsoning af underholdsbidrag er reglerne om afsoningstidens beregning ændret under hensyn til den stigning, der har fundet sted i bidragenes størrelse, og bestemmelsen om adgang til at træffe bestemmelse om bortfald af afsoning er erstattet af en regel om, at afsoning ikke skal kunne iværksættes for bidrag, som har været forfaldet i mere end 5 år. Mens afsoningen efter den tidligere lov skulle ske efter reglerne om straf af fængsel, er det nu bestemt, at man ved afsoning af underholdsbidrag skal gøre brug af reglerne om straf af hæfte. Derved er ordningen bragt i overensstemmelse med de af De Forenede Nationers økonomiske og sociale råd den 31. juli 1957 godkendte standardminimumsbestemmelser for behandling af fanger.

Endelig bortfalder efter loven en række bestemmelser i den tidligere lov, som må anses for forældede eller uden praktisk betydning, f. eks. reglen om anvendelse af gældsarrest i visse tilfælde.

Lovforslaget blev ved behandlingen i folketinget modtaget med velvilje af alle partiers ordførere, omend flere af ordførerne havde kritiske bemærkninger over for detaljer i lovforslaget. Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til behandling i et udvalg, dér i sin enstemmige betænkning bl. a. udtalte:

„Udvalget har modtaget skriftlig henvendelse fra Københavns magistrat angående de virkninger, som den i lovforslagets § 23, stk. 2 indeholdte forældelsesfrist på 5 år vil kunne få for effektiviteten af inddrivelse af helt eller delvis af det offentlige forskudsvis udlagte bidrag. Fra Frederiksberg kommunes socialkontor foreligger tal, som viser, at bidragsrestancer, der er over 5 år gamle, repræsenterer et betydeligt beløb, og Københavns magistrat oplyser, at en væsentlig del af de dér ca. 30.000 løbende sager om bidragsgæld er ældre end 5 år.

På baggrund heraf må udvalget betragte det som en forudsætning for tilslutning til lovforslaget, at det ved en ændring i lov om offentlig forsorg sikres, at forældelsesfristen for helt eller delvis af det offentlige forskudsvis udlagte bidrag forbliver 20 år, og at denne ændrings ikrafttrædelsesdato bliver den samme som heromhandlede lovforslags."

Den af udvalget forudsatte ændring af lov om offentlig forsorg skete ved lov nr. 164 af 24. april 1963 om ændring i lov om offentlig forsorg (om inddrivelse af underholdsbidrag m. v.), jfr. ovenfor under nr. 78.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.