Ifølge lovforslaget skulle følgende nye stykker indføjes i § 14 i lovbekendtgørelse nr. 402 af 20. december 1960 om påligningen af indkomst- og formueskat til staten:

"Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst indrømmes der fradrag for bidrag, der i indkomståret er udredet til såvel hjemmeværende som ikke-hjemmeværende børn (det er ægtebørn, børn uden for ægteskab for moderens vedkommende, stedbørn, adoptivbørn og plejebørn), som ved begyndelsen af det kalenderår, i hvilket skatten ansættes, ikke er fyldt 28 år, som i hele eller en del af indkomståret har opfyldt de i stk. 9 anførte betingelser for at kunne anses for studerende, og som for det pågældende skatteår skal ansættes selvstændigt til skat.

For hjemmeværende barn, der vederlagsfrit modtager fuld kost og logi i hjemmet, anses værdien af fuld kost og logi som svarende til et bidrag på 2 000 kr. Yder barnet delvis vederlag for kost og logi i hjemmet, reduceres nævnte bidragsbeløb med et til det ydede vederlag svarende beløb.

Fradrag efter nærværende bestemmelse kan højst gives med et beløb af 3 000 kr. årlig for hvert barn.

Stk. 9. Som studerende anses enhver, der følger en uddannelse af mindst 2 års normal varighed ved en af de i henhold til loven om ungdommens uddannelsesfond anerkendte læreanstalter m. v., og som ved erklæring fra vedkommende læreanstalt godtgør, at han forbereder sig til en afsluttende eksamen i overensstemmelse med de for den pågældende uddannelse gældende regler og i øvrigt fremmer uddannelsen på behørig måde.

Stk. 10. Såfremt en skatteyder foretager fradrag for bidrag i henhold til stk. 8, vil et tilsvarende beløb være at medregne ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst. Hvis modtageren ikke er fyldt 18 år, skal ved afgørelsen af, om selvstændig ansættelse til indkomstskat skal finde sted, jfr. § 26, stk. 10, det modtagne anses som indtægt, der hidrører fra personligt arbejde.

Stk. 11. Bestemmelserne i stykkerne 8, 9 og 10 finder første gang anvendelse ved skatteansættelsen for skatteåret 1962-63."

Endvidere foresloges følgende nye stykker indføjet i lovbekendtgørelsens § 22:

"Stk. 2. Ved skatteansættelsen for skatteåret 1962-63 af personer, der opfylder de i § 14, stk. 9, anførte betingelser for at kunne anses som studerende, skal der, alt for så vidt den pågældendes skattepligtige indkomst ikke overstiger 7 000 kr., i selve ansættelsen gives et nedslag på højst 2 000 kr., jfr. dog stk. 3. Nedslaget beregnes dog højst med forskellen mellem den pågældendes skattepligtige indkomst og en skattepligtig indkomst på 7 000 kr.

Stk. 3. Nedslag i henhold til stk. 2 kan kun opnås i et antal skatteår svarende til den tid, der normalt medgår til den pågældende uddannelse, dog højst for i alt 8 skatteår. Er den resterende del af uddannelsestiden mindre end 1 år regnet fra et skatteårs begyndelse, kan der ikke opnås nedslag i henhold til stk. 2 for det pågældende skatteår.

Stk. 4. Finansministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler derfor, f. eks. når uddannelsen på grund af sygdom, udførelse af videnskabeligt arbejde eller lignende er forlænget ud over den normale studietid, tillade, at nedslag i henhold til stk. 2 gives for et større antal skatteår end fastsat i stk. 3.

Stk. 5. Endvidere fastsætter finansministeren, ligeledes efter forhandling med undervisningsministeren, de retningslinjer, der vil være at lægge til grund for afgivelsen af den i § 14, stk. 9, omhandlede erklæring, samt de nærmere regler for formen og indholdet af erklæringen og om tidspunktet for dens afgivelse."

Som begrundelse for lovforslaget udtalte forslagsstillernes ordfører, Ninn-Hansen (KF), ved dets fremsættelse bl. a.:

„Det her fremsatte lovforslag bygger på den betænkning, der i januar i år er afgivet af det af undervisningsministeriet nedsatte udvalg vedrørende de studerendes og videnskabsmændenes økonomiske vilkår. Lovforslaget er med enkelte afvigelser, som jeg nærmere skal redegøre for, i overensstemmelse med to i den pågældende betænknings 2. del udarbejdede udkast til lovforslag.

Da lovforslaget fremsættes i den form, at det tager sigte på ændringer i ligningsloven, vil bestemmelserne først kunne få virkning for skatteåret 1962-63, men forslagsstillerne lægger vægt på, at de, der kan få fordel af bestemmelserne, kan få mulighed for at disponere i henhold til disse regler, som vi håber vil blive vedtaget på et tidligt tidspunkt af året 1961.

Bestemmelsen om fradragsretten for forældres bidrag til børns uddannelse giver forældrene ret til på selvangivelsen at fradrage indtil 3 000 kr. årlig for hvert barn af de beløb, der i indkomståret er udredet til børnenes uddannelse. I overensstemmelse med betænkningsudkastet fastsættes der en grænse for disse skattefradragsbestemmelser, idet fradrag kun kan gives for bidrag til børnenes uddannelse, indtil barnet er fyldt 28 år.

Da betænkningen kun omfatter de studerende ved universiteterne og de højere læreanstalter, men forslagsstillerne ønsker, at bestemmelserne skal få virkning for forældrene til en videre kreds af unge under uddannelse, er der foreslået en udvidelse, således at forældrene til de unge, der søger uddannelse af mindst 2 års varighed ved en af de i henhold til loven om ungdommens uddannelsesfond anerkendte læreanstalter, kan anvende skattefradraget. Ved behandlingen af undervisningsministerens forslag til lov om ændring i lov om ungdommens uddannelsesfond forventes det nærmere fastlagt, hvilke grupper af unge der vil blive omfattet af ungdommens uddannelsesfond.

Reglerne om nedslag i den unges skatteansættelse omfatter de samme grupper af unge, altså de unge, der søger uddannelse ved en af de i henhold til loven om uddannelsesfonden anerkendte læreanstalter af mindst 2 års normal varighed. På dette punkt er der en afvigelse fra betænkningsudkastet.

En anden afvigelse skyldes, at forslagsstillerne har ment, at nedslagsbeløbet skal være ensartet over hele landet, medens udkastet bygger på en områdeinddeling, der indeholder forskellige maksimumsbeløb. Ifølge lovforslaget gives der et nedslag på indtil 2 000 kr., hvis den studerendes skattepligtige indkomst ikke overstiger 7 000 kr."

Ved 1. behandling tog finansministeren afstand fra lovforslaget, om hvilket han bl. a. udtalte:

„Det fremsatte lovforslag omhandler to forhold. For det første skattefri fradrag for bidrag fra forældre til studerende børn, for det andet nedslag i skatteansættelsen for studerende. Bemærkningerne til lovforslaget fremhæver en række forhold, der skulle tale for at indføre de foreslåede regler. Disse argumenter er hentet fra betænkningen fra udvalget om de studerendes økonomiske vilkår.

Ved referatet af udvalgets argumenter har forslagsstillerne dog kun fæstnet sig ved den ene side af argumenteringen, men det er, som om de, når de er kommet til modargumenterne, er holdt op med at. læse. Jeg vil derfor gerne for at afrunde billedet supplere med nogle bemærkninger om, hvad udvalget i øvrigt har haft at bemærke til forslaget.

Jeg vil gerne begynde med nogle bemærkninger til den foreslåede regel om skattefradrag for bidrag til de studerende børn. Udvalget har her bl. a. gjort opmærksom på, at en sådan fradragsret ligesom andre fradrag, der indrømmes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil have den virkning, at den opnåede skattebesparelse bliver størst for de større indkomster. Fradraget vil betyde, at der gives statsstøtte i form af skattelettelse til forældre, hvis indkomstforhold ellers ville afskære deres studerende børn fra støtte i form af legater og lån.

Så vidt jeg kan se, er reglen udformet således, at støtte i form af forældrefradrag vil blive indrømmet ganske automatisk, når den studerende blot forbereder sig til en afsluttende eksamen på behørig måde. Derimod er det ikke som ved tildelingen af legater og lån gjort til en betingelse, at den studerende har vist sig dygtig og egnet til det pågældende studium.

Det kan næppe betvivles, at navnlig for de studerende ved vore to universiteter, hvor i mange tilfælde en effektiv kontrol med studiernes intensitet ikke forekommer, vil en regel som den anførte kunne medføre store muligheder for uretmæssige fradrag.

Det må i det hele taget forekomme noget ejendommeligt, at vi, efter at vi nu i snart 20 år har diskuteret børnefradrag og børnetilskud og omsider er kommet bort fra børnefradragene, nu skulle indføre dem på ny.

Vedrørende forslaget til nedslag i den skattepligtige indkomst for studerende med indkomster under 7 000 kr. har udvalget givet udtryk for, at en sådan bestemmelse i nogle tilfælde vil kunne tilskynde studerende til at påtage sig erhvervsarbejde eller forøge deres erhvervsarbejde. En sådan udvikling finder udvalget ikke ønskelig.

Af de undersøgelser, udvalget har foretaget, fremgår det, at nedslagsreglen vil have betydning for knap 1/3 af de ugifte studerende. Af gifte studerende vil kun omkring 10 pct. få gavn af reglen. De skattenedsættelser, der kan blive tale om, vil i øvrigt være relativt små, og de vil netop komme til at gavne de grupper af studerende, som påtager sig et efter udvalgets opfattelse uønsket stort erhvervsarbejde. Det kan næppe være rimeligt, at man ligefrem opmuntrer hertil.

Der er i øvrigt en nøje sammenhæng mellem lovforslagets to regler. Det beløb på indtil 3 000 kr., som forældrene trækker fra, skal medregnes i den studerendes skattepligtige indkomst. Hvis denne er under 7 000 kr., skal den studerende have et nedslag på indtil 2 000 kr. Det er således forslagsstillernes hensigt at forøge skattelovgivningens i forvejen betydelige antal fradrag med hele to nye, og dertil kommer, at „bestemmelserne om, hvornår børn under 18 år skal skatteansættes selvstændigt, bliver mere indviklede end hidtil."

Lovforslaget støttedes heller ikke af regeringspartiernes og socialistisk folkepartis ordførere, mens de uafhængige havde en vis sympati for lovforslaget, hvis bestemmelser dog kun delvis kunne tiltrædes. Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg. I dettes betænkning udtales:

„Udvalget har drøftet lovforslaget i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændringer i lov om „Ungdommens uddannelsesfond "s forvaltning og virksomhed.

Et flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) beklager, at det ikke under forhandlingerne har været muligt at opnå nogen som helst form for tilslutning fra flertallets side. Mindretallet havde for sit vedkommende været parat til at forhandle om betydelige ændringer af lovforslaget, men da selv tilbud herom ikke har kunnet skabe forhandlingsgrundlag, indstiller mindretallet lovforslaget til vedtagelse uændret."

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 90 stemmer mod 61 (V og KF samt Arne Bertelsen og Hans Schmidt), idet de 2 i Grønland valgte medlemmer afholdt sig fra at stemme.