Loven har følgende indhold:

§ 1. Statshospitalerne til behandling af sindslidende samt de dertil knyttede plejehjem m. v. er underlagt direktoratet for statens hospitalsvæsen for sindslidende (direktoratet for statshospitalerne), der henhører under indenrigsministeren.

Direktoratet har kontor i København.

§ 2. Direktoratet forelægger sundhedsstyrelsen sager af sundhedsmæssig art, forinden der træffes afgørelse i disse eller afgives indstilling derom til indenrigsministeren.

§ 3. Klager over forholdene på statshospitalerne til behandling af sindslidende indsendes til direktoratet, der undersøger dem og tager stilling til dem, jfr. i øvrigt herved § 4, stk. 1 og 3.

§ 4. Almindelige spørgsmål vedrørende statshospitalerne til behandling af sindslidende kan forelægges et særligt tilsynsråd, der nedsættes af indenrigsministeren. Tilsynsrådets virksomhed omfatter tillige behandlingen af fremkomne klager, ligesom rådet ved besøg på hospitalerne skal holde sig underrettet om forholdene på disse.

Tilsynsrådet, hvis medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen, sammensættes på følgende måde:

a. Hvert af de i finansudvalget repræsenterede partier udpeger 1 medlem.

b. Et medlem udpeges af sundhedsstyrelsen som repræsentant for denne.

Rådet vælger selv sin formand. Formanden indkalder rådet til møde, så ofte det skønnes fornødent, dog mindst 4 gange årligt. Der kan af indenrigsministeren udfærdiges nærmere bestemmelser angående tilsynsrådets forretningsorden. Direktøren eller en af direktoratets tjenestemænd som stedfortræder for denne deltager altid i tilsynsrådets møder og aflægger her beretning om hospitalernes virksomhed samt redegør for fremkomne klager.

Udgifterne ved rådets virksomhed optages på direktoratets budget og bevilges på de årlige finanslove.

§ 5. Indenrigsministeren fastsætter i fornødent omfang bestemmelser vedrørende hospitalsadministrationen, herunder om hospitalernes landområder m. v. samt om forhold, der vedrører patienternes ophold på hospitalerne.

§ 6. Denne lov træder i kraft den 1. maj 1960. Samtidig

ophæves lov nr. 262 af 6. maj 1921 om overbestyrelsen af statens sindssygehospitaler m. v.

Loven er i det væsentlige en ajourføring af den hidtil gældende lov nr. 262 af 6. maj 1921 om overbestyrelsen af statens sindssygehospitaler, idet man ikke har fundet anledning til at foretage ændringer af større principiel karakter.

„Enkelte bestemmelser i den gældende lov er", udtalte indenrigsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget, „ikke overført til den nye, enten fordi de er overflødiggjort gennem senere tilkomne bestemmelser i den øvrige lovgivning, eller fordi de blot er udtryk for almindeligt anerkendte administrative grundsætninger.

Ved den indledende paragraf ændres betegnelsen for direktoratet for statens sindssygehospitaler til direktoratet for statens hospitalsvæsen for sindslidende (direktoratet for statshospitalerne). Dette er en konsekvens af § 1 i lov nr. 190 af 5. juni 1959 om statshospitaler til behandling af sindslidende og om psykiatriske afdelinger, hvorefter de staten tilhørende sindssygehospitaler fremtidig betegnes som statshospitaler til behandling af sindslidende (statshospitaler).

Lovforslagets § 4 ændrer sammensætningen af det særlige tilsynsråd, for hvilket almindelige spørgsmål vedrørende statshospitalerne til behandling af sindslidende og fremkomne klager vedrørende disse hospitaler kan forelægges. Efter den gældende lov er valget af den politiske repræsentation i rådet tilrettelagt således, at 4 medlemmer vælges af folketinget, medens det nu foreslås, at hvert af de i finansudvalget repræsenterede partier skal udpege et medlem; denne ordning er skønnet at være den mest hensigtsmæssige og er stemmende med praksis på en række andre områder. Desuden skal der af sundhedsstyrelsen udpeges et medlem som repræsentant for styrelsen. Hidtil har også direktoratet været repræsenteret i tilsynsrådet, men under hensyn til rådets funktion som tilsynsorgan har man ment, at denne repræsentation burde udgå, således at det i stedet foreskrives, at direktøren eller en stedfortræder for ham deltager i rådets møder og afgiver de af rådet ønskede redegørelser.

Ifølge forslagets § 5 fastsætter indenrigsministeren i fornødent omfang bestemmelser vedrørende hospitalsadministrationen. Sådanne administrative bestemmelser har også hidtil været udfærdiget af indenrigsministeren, men et lovmæssigt grundlag for bestemmelsernes udfærdigelse har, bortset fra fastsættelse af taksterne for ophold på hospitalerne, ikke foreligget."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse i uændret affattelse efter at have fået nogle spørgsmål besvaret af indenrigsministeren. I betænkningen henstiller udvalget til ministeren, at der indføres en administrativ afgrænsning mellem tilsynsrådets og § 71-tilsynets virksomhed med hensyn til klagebehandlingen.

Heri erklærede ministeren sig ved 2. behandling enig. „Jeg mener", udtalte han, „man kan tage spørgsmålet om, hvilke klager der skal behandles af det ene og det andet udvalg, op til en nærmere drøftelse rent administrativt."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.