Loven har nær tilknytning til og gennemførtes samtidig med de 3 nedenfor omtalte love om ændringer i retsplejeloven (tvangsauktion over skibe og luftfartøjer), om ændring i gældsbrevsloven og om ændringer i auktionslederloven.
Med forbillede i de for fast ejendom og skibe gældende bestemmelser indfører loven et særligt register, hvori privatretlige rettigheder over luftfartøjer, der er indført i det i luftfartsloven omhandlede nationalitetsregister, skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjer og mod retsforfølgning. Herudover indeholder loven en række bestemmelser, der tilsigter at skabe det fornødne grundlag for, at Danmark kan ratificere den i Geneve den ]9. juni 1948 indgåede konvention om anerkendelse af rettigheder over luftfartøjer.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved kgl. anordning.
Ved fremsættelsen af forslagene til nærværende lov og de 3 andre forannævnte love anførte justitsministeren bl. a.:
„Det er en nærliggende tanke at søge at tilvejebringe en international ordning netop med hensyn til rettigheder over luftfartøjer, og tanken er da heller ikke ny. Allerede i tyverne begyndte en international juridisk komité at arbejde med spørgsmålet, og i 1931 vedtog komiteen to konventionsudkast, der dog aldrig nåede videre. Først efter den anden verdenskrigs afslutning kom der igen gang i arbejdet, og efter en række drøftelser inden for International Civil Aviation Organization nåede man på et møde i Geneve i 1948 frem til at vedtage en konvention om spørgsmålet. Konventionen blev i januar 1949 underskrevet af Danmark, og samtidig underskrev også Norge og Sverige. Konventionen indeholder først og fremmest en række bestemmelser om, under hvilke betingelser og i hvilket omfang man er pligtig til at anerkende rettigheder over udenlandske luftfartøjer, men enkelte af dens bestemmelser gælder dog også luftfartøjer, der er registreret her i landet.
Justitsministeriet nedsatte i 1950 et udvalg til at udarbejde udkast til retsregler vedrørende luftprivatretten med særligt henblik på gennemførelse af de internationale luftprivatretskonventioner. Dette udvalg afgav i 1957 en betænkning, der behandlede spørgsmålet om registrering af rettigheder over luftfartøjer og indeholdt udkast til lov herom samt udkast til love om ændringer i retsplejeloven og gældsbrevsloven. Udkastet til lov om registrering af rettigheder indeholdt ud over de bestemmelser om anerkendelse af rettigheder over udenlandske luftfartøjer, der var nødvendige for, at Danmark kunne tiltræde Genèvekonventionen af 1948, et forslag til en registreringsordning for rettigheder over luftfartøjer. Udvalget begrundede forslaget om indførelsen af en sådan registreringsordning med, at det i længden forekom utilfredsstillende at blive stående ved den nuværende regulering af rettigheder over luftfartøjer, der bl. a. medførte, at panterettigheder kun nød den begrænsede retsbeskyttelse, som tilkom andre underpanterettigheder i løsøre. Luftfartøjernes meget betydelige værdi, den sikkerhed, hvormed de lod sig identificere, og ønsket om at lette finansieringen af luftfarten gennem tilvejebringelse af en egentlig realkreditordning havde i andre lande ført til en udstrakt sidestilling af luftfartøjer med skibe og faste ejendomme. Hertil kom, at det ville være en tvivlsom fordel at ratificere Genèvekonventionen, hvis man ikke samtidig indførte en registreringsordning, idet konventionens bestemmelser ville medføre, at man blev forpligtet til at anerkende rettigheder over udenlandske luftfartøjer, medens der ikke sikredes ejere og andre rettighedshavere vedrørende her i landet hjemmehørende luftfartøjer en tilsvarende beskyttelse i udlandet.
Bestemmelserne i udvalgets udkast til lov om ændringer i retsplejeloven vedrørte tvangsauktion over luftfartøjer og var for størstedelens vedkommende nødvendiggjort af konventionen. Den foreslåede ændring i gældsbrevsloven gik ud på at gøre pantebreve i luftfartøjer til omsætningsgældsbreve ligesom pantebreve i skibe og fast ejendom og stod således i nær sammenhæng med udkastet til registreringsloven, der jo tilsigtede at ligestille luftfartøjer med skibe og fast ejendom.
Udvalget har i sit arbejde stået i nær kontakt med de øvrige nordiske lande. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe fælles lovtekster. For de processuelle bestemmelsers vedkommende hænger dette sammen med, at landenes retsplejeregler afviger væsentligt fra hinanden. Medens man fra svensk og dansk side har valgt at henlægge registreringen af rettigheder til en egentlig judiciel myndighed, har Norge ikke ønsket at foretage nogen ændring i den eksisterende ordning, hvorefter det offentligretlige nationalregister også benyttes til registrering af rettigheder. Det har heller ikke været muligt at nå frem til fælles svensk-danske regler. Fra svensk side har man under hensyn til en fremtidig reform af de gældende regler om registrering af rettigheder over fast ejendom ikke ønsket at gå videre end til at give regler om registrering af panterettigheder. I Danmark er en almindelig reform allerede gennemført med tinglysningsloven af 1926, og det har derfor været naturligt at tage denne lov som forbillede for de danske regler.
De norske love, som svarer til det fremsatte forslag om registrering af rettigheder over luftfartøjer, er vedtaget i 1952 og de tilsvarende svenske love i 1955.
De nu foreliggende lovforslag er udarbejdet på grundlag af udvalgets lovudkast. Justitsministeriet har på alle afgørende punkter kunnet tiltræde de synspunkter, der er kommet til orde i udvalgets betænkning, og de ændringer, der er foretaget i udkastene, er da også i det væsentlige af formel karakter. Man har søgt at nærme forslaget så meget som muligt til tinglysningsloven ved i endnu højere grad end i udkastet at anvende denne lovs systematik og sprogbrug ....
Forslaget til lov om ændringer i auktionslederloven er ikke udarbejdet på grundlag, af et udkast fra luftprivatretsudvalget. Efter denne lov kan frivillige auktioner og efter fogdens henvisning også tvangsauktioner afholdes af en auktionsleder. Undtaget herfra er dog fast ejendom og skibe. Da de øvrige lovforslag tilsigter en retlig sidestilling af luftfartøjer med skibe og fast ejendom, har man ment det rigtigst at udvide undtagelsesbestemmelsen i auktionslederloven til også at omfatte luftfartøjer, således at ligestillingen også gennemføres inden for dette område.
Justitsministeriet har benyttet lejligheden til at gennemgå de gældende auktionsbestemmelser med henblik på spørgsmålet om, hvorvidt den nye skibsregistreringslov af 1957 bør medføre ændringer af reglerne. Det udvalg, på grundlag af hvis udkast skibsregistreringsloven er udarbejdet, udtalte i sin betænkning, at den nye skibsregistreringslov nødvendiggjorde visse ændringer i retsplejeloven, men kom dog ikke nærmere ind på, hvilke ændringer man havde i tankerne. Gennemgangen er resulteret i, at retsplejelovens tvangsauktionsregler foreslås ændret, således at der i det væsentlige kommer til at gælde samme regler for skibe og luftfartøjer."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier og vedtoges enstemmigt med et par mindre ændringer af tydeliggørende art.