Ved loven foretoges forskellige ændringer af konkurslovens regler om underpant i løsøre:

1) Ved ophævelse af konkurslovens § 39 og ændring af lovens § 34, stk. l, flyttedes viljesbestemt underpant i løsøre, der hidtil havde været placeret i konkursordenens 5. klasse og således i konkurstilfælde skulle fyldestgøres efter privilegeret gæld, op i konkursordenens 3. klasse, hvorefter det skal fyldestgøres forud for privilegeret gæld.

2) Reglen i konkurslovens § 21, stk. 2, om ubetinget afkræftelse af underpanteret i løsøre, når pantebrevet var udfærdiget i de sidste 8 uger før konkursen, ophævedes.

3) Ved ændring af konkurslovens § 152, stk. 2, blev den tidligere kun for en forpagter af en landejendom eller et mejeri med hensyn til udlejerens krav i anledning af brugsforholdet hjemlede undtagelse fra forbuddet i § 152, stk. 1, mod pant i tingsindbegreb udvidet til at gælde alle indehavere af erhvervsvirksomheder, der drives fra lejet ejendom, og sådan pantsætning kan fremtidig ske for ethvert krav mod den erhvervsdrivende. Den nye affattelse af bestemmelsen er sålydende:

„Når en erhvervsvirksomhed drives fra lejet ejendom, kan indehaveren uanset bestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virksomheden hørende driftsinventar og driftsmateriel — derunder maskiner og tekniske anlæg af enhver art — og ved landejendomme tillige den til ejendommen hørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser. Pantsætningen er ikke til hinder for, at de nævnte genstande udskilles ifølge en regelmæssig drift af virksomheden."

Endvidere gennemførtes ved loven følgende ændringer i konkurslovens almindelige regler om panterettigheder:

4) Reglen i konkurslovens § 21, stk. 1, om afkræftelse af panterettigheder, der i de sidste 8 uger før konkursen er indrømmet nogen til sikkerhed for ikke samtidig stiftet gæld, ændredes, således at afkræftelse fremtidig skal ske, når de pågældende panterettigheder er stiftet i det nævnte tidsrum.

Denne ændring suppleredes med følgende nye stk. 2 i konkurslovens § 22:

„I henseende til afkræftelse anses en panteret som stiftet på det tidspunkt, da panteretten sikredes mod tredjemand ved tinglysning, overgivelse af pantet eller lignende sikringsakt.

Ved overdragelse af fordringer, der ikke er knyttet til et omsætningspapir, er tidspunktet for underretning til skyldneren om overdragelsen afgørende."

Afgørende for afkræftelsen er herefter tidspunktet for sikringsaktens foretagelse.

Lovforslaget fremsattes på grundlag af et udkast, udarbejdet af et af justitsministeriet den 9. maj 1955 nedsat udvalg, der havde til opgave at gennemgå de gældende regler om underpantsætning af løsøre og eventuelt stille forslag om ændringer af disse regler. Udvalget blev nedsat efter henstilling fra den af indenrigs- og boligministeriet i 1953 nedsatte kommission til overvejelse af landbrugets kreditproblemer, der for at øge mulighederne for kreditstiftelse mod løsøreunderpant og for at forbedre vilkårene for sådanne kreditter fandt en revision af reglerne om disse panterettigheder ønskelig.

En ændring af de tidligere regler var blevet særlig påtrængende, efter at det havde vist sig, at kredit- og hypotekforeningerne fremtidig ville være villige til at afgive såkaldte alternative lånetilbud, d. v. s. dels lånetilbud, der forudsætter, at kreditinstitutionerne, som det hidtil har været det sædvanlige, har samme prioritetsstilling i selve den faste ejendom og det til denne hørende løsøre, jfr. tinglysningslovens § 37, dels tilbud, hvorefter institutionerne for så vidt angår løsøret kun får sekundær prioritet. Der ville herigennem eventuelt kunne skabes mulighed for en bedre udnyttelse af løsøret som kreditgrundlag, idet ejeren ville kunne tilbyde en långiver 1. prioritet i dette foruden sekundær prioritet i selve ejendommen.

Udvalget afgav betænkning i 1957, og de af udvalget stillede forslag, der tager sigte på at skabe en forbedret retsstilling for underpanterettigheder i løsøre, er tiltrådt af kommissionen vedrørende landbrugets kreditforhold, jfr. kommissionens betænkning II, side 12 ff.

Loven er enslydende med udvalgets udkast, idet dog den nye formulering af konkurslovens § 152, stk. 2, med nogle redaktionelle ændringer svarer til udvalgets forslag til § 47, stk. 2, i tinglysningsloven. Efter justitsministeriets formening hørte en bestemmelse med dette indhold naturligere hjemme i konkursloven. Hertil kommer, at bestemmelsen, såfremt den optoges i tinglysningsloven, vanskeligere ville kunne gøres anvendelig på Færøerne, idet tinglysningsloven i modsætning til konkursloven ikke gælder for Færøerne. Denne opfattelse tilsluttede folketinget sig.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1960, fra hvilket tidspunkt plakat af 23. juli 1819 og plakat af 14. maj 1834 indeholdende en nærmere bestemmelse angående privilegerede fordringers inddrivelse ophævedes. På pantebreve tinglyst før lovens ikrafttræden kommer dog de tidligere gældende regler til anvendelse.

Lovforslaget, der behandledes sammen med forslag til lov om ændringer i lov om rettens pleje. (tvangsauktion over fast ejendom) og forslag til lov om ændringer i lov om tinglysning (udslettelse af pantebreve, ejerpant, underpant i løsøre), fik ved 1. behandling en velvillig modtagelse fra alle partiers side. K. Axel Nielsen (S) udtalte tilfredshed med, at ændringerne kunne forventes at forbedre kreditvilkårene, ikke mindst for landbruget, hvor kostbare maskiner spillede en stadig større rolle. Bruun de Neergaard (KF) fremhævede, at de nye regler ikke blot ville forbedre landbrugets kreditforhold, men tillige skabe bedre kreditmuligheder for en række andre mindre erhvervsdrivende, der drev virksomhed fra lejede lokaler. Dette kunne blive af betydning under den øgede konkurrence på de store markeder.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.