Efter loven skal de i lovbekendtgørelse nr. 340 af 19. december 1956 om midlertidige ændringer i reglerne om påligning af indkomst- og formueskat til staten (årbog 1956-57, side 97) indeholdte ligningsregler, der havde gyldighed for skatteåret 1957-58, også gælde for 1958-59, dog med en del ændringer. Desuden har man i loven udeladt flere væsentlige skattebestemmelser, som med større eller mindre ændringer er overført til andre love, særlig loven om beskatningen af renteforsikringer (se nedenfor under nr. 9).
Den ajourførte ligningslov er optaget i en ny lovbekendtgørelse nr. 289 af 14. december 1957 og nærmere omtalt i skattedepartementets cirkulære af 16. december 1957.
I forhold til lovbekendtgørelsen for skatteåret 1957-58 er der ved lovbekendtgørelsen for 1958-59 indført nye regler eller ændringer vedrørende: 1) skattepligtens indtræden ved tilflytning her til landet og 2) ophør ved fraflytning til udlandet (§ 2), 3) visse virksomheders skattepligt af kursavancer, indfrielsesgevinster o. lign. (§ 4), 4) den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afhændelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler (§ 5), 5) fritagelse for beskatning af visse mindre renteindtægter og aktieudbytter m. v. (§ 8), 6) fradragsret for underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab (§ 11), 7) forsikringsselskabers ret til at fradrage visse henlæggelser (§ 12), 8) fradragsret for udgifter til udarbejdelse eller trykning af doktordisputatser (§ 13), 9) begrænsning af adgangen til fradrag for visse løbende ydelser (§ 14), 10) adgang for bl. a. aktieselskaber til overførsel af underskud (§ 15), 11) begrænsning af fradragsretten for renter af „gavegæld" (§ 17), 12) begrænsning af adgangen til fradrag i formuen for kapitalværdien af visse løbende ydelser (§ 21), 13) ændringer i nedslagsreglerne for folkepensionister m. fl. (§ 22), 14) ændring i forsørgerbegrebet (§ 25) og 15) fremrykning af de gældende tidsfrister for indrømmelse af etableringslempelse (§ 27).
Den under nr. 5) nævnte ændring gælder først fra og med skatteåret 1959-60 og de under nr. 3) og 7) omtalte ændringer først fra og med skatteåret 1960-61.
Angående ændringerne i lovbekendtgørelsens bestemmelser anføres (henvisningerne til lovbekendtgørelsens paragraffer gælder paragrafferne i den nye lovbekendtgørelse):
Til § 2, stk. 1, 2 og 7.
De heri indeholdte bestemmelser medfører ændring af reglerne om tidspunktet henholdsvis for skattepligtens indtræden ved tilflytning her til landet og ophør ved fraflytning. Ved tilflytning indtræder skattepligten fremtidig fra begyndelsen af det nærmest følgende kvartal. Den pågældende bliver herefter skattepligtig, når han opholder sig her i landet pr. 1. april, 1. juli, 1. oktober eller 1. januar, for så vidt han i den nærmest forudgående periode af 6 måneder har haft et samlet ophold af mindst 3 måneders varighed.
Til gengæld ophører skattepligten fremtidig fra og med udløbet af det kvartal (tidligere: skatteår), hvori fraflytning til udlandet sker, så at skatteyderen ved udrejsen kun er pligtig at tilsvare den del af det helårige skattebeløb, der forholdsmæssigt vedrører tiden indtil kvartalets udløb.
Til § 4 (ny paragraf).
I bestemmelsen fastsættes, at forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, skal være indkomstskattepligtige af gevinst ved afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning. For sådanne virksomheder udgør de nævnte gevinster en regelmæssigt tilbagevendende indtægt af samme karakter som egentlige renteindtægter. Man har derfor tidligere anset disse virksomheder for indkomstskattepligtige af indfrielsesgevinster; men denne fortolkning, der i mange år har været hævdet i praksis, er for forsikringsselskabers vedkommende underkendt af højesteret. Den nye bestemmelse, der ikke finder anvendelse ved skatteansættelserne for skatteårene 1958-59 og 1959-60, er udformet således, at den pålægger skattepligt af alle de nævnte gevinster.
Efter de gældende regler tager visse banker urealiseret kursgevinst og kurstab i betragtning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I så fald opgøres realiseret kursavance som forskellen mellem på den ene side salgssummen eller provenuet ved indfrielsen og på den anden side den bogførte værdi af det pågældende værdipapir. Med ligningsrådets tilladelse vil denne fremgangsmåde — ifølge en i folketinget indsat tilføjelse — også kunne benyttes efter de ny reglers ikrafttræden. Dette gælder opgørelsen af avance såvel ved salg eller samlet indfrielse som ved indfrielse i afdrag.
Ved et ligeledes i folketinget tilføjet stk. 2 fastslås det udtrykkeligt, at de virksomheder, der er skattepligtige af gevinst ved salg m. v. af de foran nævnte værdipapirer, i deres skattepligtige indkomst kan fradrage tab ved afhændelse eller indfrielse af sådanne værdipapirer. Tabet opgøres efter samme principper som en eventuel gevinst.
Til § 5.
I § 5, stk. 1 c, er optaget de efter den tidligere ligningslovs § 7, stk. 1 c, gældende bestemmelser om beskatning af fortjeneste ved afhændelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Disse bestemmelser gælder dog kun, for så vidt afhændelsen er sket før 15. september 1957, idet den nye afskrivningslovs regler skal anvendes i tilfælde, hvor afhændelsen er sket 15. september 1957 eller senere.
Til § 8 (ny paragraf).
Denne paragraf, der indføjedes under lovforslagets behandling i folketinget, har følgende ordlyd:
,,1 indkomst hidrørende fra renter af indlån i pengeinstitutter, renter af obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre udestående fordringer samt i indkomst hidrørende fra udbytte af aktier, andelsbeviser o. lign. kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages et beløb på i alt 200 kr. Fradraget kan dog ikke overstige det beløb, hvormed de nævnte renter og udbytter indgår i den skattepligtige indkomst.
Det i stk. 1 nævnte fradrag tilkommer kun fuldt skattepligtige personer, hvis ansatte skattepligtige indkomst efter nævnte fradrag ikke overstiger 20 000 kr.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder først anvendelse fra og med efteråret 1959-60."
Til § 11 (ny paragraf).
Efter bestemmelsen skal underholdsbidrag til børn uden for ægteskab kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt der påhviler den skattepligtige forsørger eller bidragspligt over for barnet. Fradragsretten omfatter alene bidrag, som skatteyderen er forpligtet til at udrede i henhold til bidragsresolution eller bindende aftale.
Til § 12 (ny paragraf).
Efter statsskattelovens § 4, næstsidste stk., kan livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage henlæggelser til bonusfonds.
Ved den nu indførte bestemmelse, der indføjedes i folketinget, og som først finder anvendelse fra og med skatteåret 1960-61, udvides fradragsretten til også at omfatte henlæggelser til sikkerhedsfonds, såfremt det i selskabets vedtægter er fastsat, at de pågældende henlæggelser alene kan anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for de forsikrede.
Til § 13 (ny paragraf).
Efter denne bestemmelse kan udgifter til udarbejdelse eller trykning af doktordisputatser fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning for fradraget, at disputatsen bliver antaget af en højere læreanstalt. Fradraget må derfor principielt foretages i det indkomstår, hvori disputatsen bliver antaget. I tilfælde, hvor udgifterne er afholdt i flere indkomstår, kan ligningsrådet dog tillade, at fradraget fordeles på de pågældende indkomstår.
Til § 14.
Ved bestemmelsen i stk. 1, andet afsnit, indføres en begrænsning i adgangen til at fradrage udgifter til løbende ydelser såsom aftægts- og underholdsydelser. Begrænsningen gælder i de tilfælde, hvor den skattepligtige uden vederlag har påtaget sig forpligtelsen til at udrede sådanne ydelser til afkom (børn, børnebørn m. v., herunder adoptivbørn og -børnebørn). Hvis sådanne ydelser er udredet den 5. november 1957 eller senere, kan de ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Derimod kan beløb, der er udredet før den 5. november 1957, fradrages efter de hidtil gældende regler. Har skatteyderen påtaget sig forpligtelsen mod delvis vederlag, bevares fradragsretten dog for den del af ydelsen, der svarer til forholdet mellem på den ene side vederlaget og på den anden side ydelsens kapitalværdi på tidspunktet for indgåelsen af forpligtelsen.
Bestemmelsen ændredes noget under sagens behandling i folketinget. Den berører ikke adgangen til at fradrage de i § 10 omhandlede underholdsbidrag til børn i anledning af separation eller skilsmisse eller de i § 11 omhandlede underholdsbidrag til børn uden for ægteskab.
I øvrigt svarer § 14 til den hidtidige ligningslovs § 22. Den omstændighed, at yderen ikke kan fradrage de her omhandlede ydelser, fritager ikke modtageren for at svare indkomstskat af disse.
Til § 15.
Bestemmelsen omhandler retten til at overføre underskud, der er fremkommet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ét skatteår, til de nærmest efterfølgende to skatteår.
Mens den tilsvarende bestemmelse i § 9 i ligningsloven for skatteåret 1957-58 kun omfattede fuldt skattepligtige personer, har den ny bestemmelse gyldighed for alle skattepligtige. Dette vil sige, at bl. a. aktieselskaber vil have mulighed for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1958-59 at fradrage underskud vedrørende skatteåret 1957-58. Om bestemmelsens praktisering henvises i øvrigt til skattedepartementets cirkulære af 20. december 1956.
Til § 17 (ny paragraf).
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor den skattepligtige har ydet en gave derved, at han har udstedt et rentebærende gældsbrev med sig selv som debitor. Hvis et sådant gældsbrev ifølge en i folketinget foretaget begrænsning af den nye regel — er udstedt til afkom (børn, børnebørn m. v., herunder adoptivbørn og -børnebørn), kan de renter, som giveren udreder, ikke fradrages ved hans indkomstopgørelse. Er der tale om et egentligt lån, således at kreditor har ydet et vederlag, der svarer til gældsbrevets værdi, kan renterne derimod fradrages. Dækker vederlaget kun en del af gældsbrevets værdi, kan en hertil svarende del af renterne fradrages. Renter, der vedrører tiden indtil den 5. november 1957, kan dog fradrages efter de hidtil gældende regler, uanset hvornår de betales eller forfalder til betaling. De ny bestemmelser berører ikke modtagerens pligt til at svare indkomstskat af renterne.
Til § 21 (ny paragraf).
Bestemmelsen, der må ses i sammenhæng med den ændrede affattelse af § 14, har følgende ordlyd:
„Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan kapitalværdien af løbende ydelser, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kun bringes til fradrag i tilfælde, hvor den årlige byrde eller ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."
Til § 22.
Denne bestemmelse, der afløser § 5 i de tidligere ligningslove, indeholder reglerne om nedslag ved skatteansættelsen for folkepensionister, invalidepensionister m. fl.
Efter den ny bestemmelse beregnes nedslagsbeløbene efter samme regler for forsørgere og for andre skatteydere. Maksimalindkomsterne og nedslagene er for skatteåret 1958-59 fastsat til følgende beløb:
A. København m.v. er nedslaget ved en maksimalindkomst på 8 800 kr.: 3 800 kr.
B. Købstæder m.v. er nedslaget ved en maksimalindkomst på 8 200 kr.: 3 400 kr.
C. Øvrige landkommuner er nedslaget ved en maksimalindkomst på 7 600 kr.: 3 000 kr.
Endvidere er der sket den ændring, at nedslaget ikke kan overstige den fulde forskel mellem maksimalindkomsten og den skattepligtige indkomst, mens nedslaget for skatteårene 1956-57 og 1957-58 ikke kunne overstige halvdelen af forskellen mellem den dagældende maksimalindkomst og den skattepligtige indkomst. Hvis en københavnsk skattepligtig, der omfattes af bestemmelserne, f. eks. har en skattepligtig indkomst på 6 000 kr., bliver nedslaget for skatteåret 1958-59 således forskellen mellem 8 800 kr. og 6 000 kr. eller 2 800 kr.
I øvrigt er betingelserne for opnåelse af nedslag de samme som efter ligningsloven for skatteåret 1957-58.
Til § 25 (ny paragraf).
Bestemmelsen erstatter de i statsskattelovens § 8 fastsatte regler om, hvilke skattepligtige der anses for familieforsørgere.
Efter de hidtil gældende regler er spørgsmålet om, hvorvidt en person har egen „husstand", i visse tilfælde afgørende for, om vedkommende kan betragtes som familieforsørger. Fremtidig gælder dette ikke, idet den nye paragraf, der i folketinget undergik flere ændringer, fastsætter følgende:
„Ved skatteberegningen stilles som familieforsørgere:
1) gifte mænd, der i medfør af bestemmelsen i § 7, stk. 1, i lov nr. 149 af 10. april 1922 sambeskattes med hustruen,
2) skattepligtige, der har børn — herunder stedbørn og adoptivbørn — under 18 år, som enten er hjemmeværende, jfr. § 26, stk. 3, eller som i overvejende grad forsørges af den skattepligtige gennem bidrag til barnets underhold, dog at der herved bortses fra bidrag, som den pågældende kan fradrage i indkomsten i medfør af bestemmelserne i §§ 10 og 11,
3) skattepligtige, der har plejebørn, for hvilke der ved skatteberegningen gives fradrag i medfør af bestemmelsen i § 23, stk. 2.
De i stk. 1, nr. 1, nævnte personer skal i tilfælde, hvor sambeskatning med hustruen ophører som følge af hustruens død eller på grund af separation, skilsmisse eller faktisk adskillelse, beskattes som familieforsørgere for det skatteår, der følger nærmest efter datoen for hustruens død eller for separationen, skilsmissen eller den faktiske adskillelse.
Enker skal, når de første gang ansættes selvstændigt til statsskat efter mandens død, stilles som familieforsørgere ved skatteberegningen, selv om de ikke opfylder de i stk. 1, nr. 2 eller 3, fastsatte betingelser. Hvis en enkes skattepligt indtræder fra begyndelsen af andet skattehalvår, skal hun også ved skatteberegningen for det følgende skatteår stilles som familieforsørger.
Det kan af vedkommende amtsskatteråd — i København og Frederiksberg af vedkommende skattedirektorat — tillades, at en skattepligtig, der ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 1, stilles som familieforsørger, når han godtgør, at han til stadighed vederlagsfrit underholder en nær pårørende, som på grund af alderdom, svagelighed eller lignende forhold er ude af stand til selv at forskaffe sig sit underhold. Samme tilladelse skal kunne meddeles, hvor en skattepligtig godtgør, at han har børn — herunder stedbørn og adoptivbørn — der er fyldt 18 år, og at disse er under uddannelse og i øvrigt opfylder de i stk. 1, nr. 2, anførte betingelser. Ligningsrådet kan ændre de af amtsskatterådene og direktoraterne for Københavns og Frederiksberg kommuners skattevæsen i henhold til foranstående trufne afgørelser."
Til § 27.
Bestemmelsen, der svarer til § 24 i ligningsloven for skatteåret 1957-58, giver adgang til i visse tilfælde at indrømme bevillingsmæssig nedsættelse af den skattepligtige indkomst for personer, der har etableret eller overtaget selvstændig erhvervsvirksomhed, som de stadig er indehaver af. Den periode, hvori etablering eller overtagelse skal have fundet sted, løber for skatteåret 1958-59 fra 1. april 1952 til 1. november 1957, mens den for skatteåret 1957-58 løb fra 1. april 1951 til 1. november 1956. I øvrigt svarer bestemmelsen ganske til § 24 i ligningsloven for skatteåret 1957-58.
Vedrørende loven om investeringsfonds.
I lov nr. 198 af 6. juli 1957 om investeringsfonds § 1 bestemmes, at henlæggelse til sådanne fonds første gang kan foretages for det indkomstår, der slutter 31. december 1957 eller er løbende pr. denne dato. Dette enedes man under behandlingen af forslaget til ligningslov om at ændre således, at henlæggelser til investeringsfonds første gang skal kunne foretages for „det indkomstår, der danner grundlaget for skatteansættelsen for skatteåret 1958-59". Med henblik på denne udvidelse af kredsen af skattepligtige, der kan foretage investeringshenlæggelser for skatteåret 1958-59, vedtog man samtidig at udsætte det tidspunkt, fra hvilket indskud på konti for investeringsfonds kan foretages, fra 2. til 15. januar 1958, jfr. § 5, stk. 1, i loven om investeringsfonds.
Det lovforslag, som finansministeren fremsatte, omfattede ud over, hvad der gennemførtes, 2 afsnit, som man enedes om foreløbig at lade ligge, for at der kunne blive bedre tid til deres behandling. Samtidig udtoges af lovforslaget enkelte andre bestemmelser, som stod i så nær tilknytning til de nævnte afsnit, at færdigbehandlingen af disse bestemmelser ligeledes måtte udskydes.
Efter lovens vedtagelse fremsattes et par nye lovforslag, indeholdende de dele af det oprindelige lovforslag, som ikke kom med i loven, jfr. herom nedenfor side 83 og 94.
I sin fremsættelsestale anførte finansministeren om det oprindelige lovforslag i nogle indledende bemærkninger:
„Det foreliggende lovforslag er mere omfattende, end forslagene til ligningslov plejer at være, og fremsættes sammen med et af indenrigsministeren udarbejdet ændringsforslag til loven om den kommunale indkomstskat. I de senere år har man ved ligningslovene forlænget de midlertidige bestemmelser med. visse ændringer, og samtidig har man fra tid til anden foretaget enkelte ændringer, i de permanente regler. F. eks. blev de ny forsikringsregler indført ved ligningslovene for skatteårene 1954-55 og 1955-56.
Videregående principielle ændringer af den gældende skattelovgivning har derimod været behandlet i forbindelse med de skattereformforslag, som har været forelagt i folketinget hvert år siden 1953. Selv om disse meget omfattende forslag har givet anledning til indgående drøftelser såvel her i tinget som i udvalgene, har det hidtil kun været muligt at få gennemført mere begrænsede reformer i vort skattesystem. De hidtidige erfaringer synes at vise, at arbejdsstoffet i skattereformforslagene er for stort; det vil derfor være hensigtsmæssigt at foretage en opdeling af arbejdet, således at nye og mere tidssvarende bestemmelser kan sættes i kraft, efterhånden som arbejdet med deres udformning er tilendebragt og der opnås tilslutning her i tinget til deres gennemførelse.
Vi har allerede taget de første skridt på denne vej. Jeg tænker her bl. a. på den sammenlægning af statsskatteskalaerne og de fælleskommunale skalaer, som fandt sted ved udskrivningsloven for skatteåret 1957-58, og på de nye regler om skattefri afskrivninger og om investeringsfonds, som blev gennemført i sommersamlingen. Ved det foreliggende lovforslag søges denne linje videreført. Forslaget indeholder en række bestemmelser, som vil kunne indpasses i det bestående skattesystem. Det drejer sig fortrinsvis om regler, der har været fælles for det forslag til en ny statsskattelov, som daværende finansminister Thorkil Kristensen fremsatte i marts 1953, og for det forslag, som jeg første gang fremsatte i maj 1954. Herudover er medtaget enkelte regler, som der under udvalgsarbejdet har været almindelig stemning for at søge gennemført.
Blandt de vigtigste af disse forslag kan jeg jævne, at de gældende regler om, hvem der skal beskattes efter skalaen for forsørgere, foreslås ændret, således at der tilvejebringes bedre overensstemmelse mellem det skattemæssige forsørgerbegreb og skatteyderens faktiske forsørgerbyrde. I forbindelse hermed foreslås nedslagsreglerne for folkepensionister, invalidepensionister m. fl. ændret, således at de tilpasses såvel det nye forsørgerbegreb som de ændringer i de pågældende skatteyderes indtægtsforhold, som overgangen til folkepension har medført. I anledning af den i foråret gennemførte lov om udbyttedeling og sociale fonds foreslås nye bestemmelser om arbejdsgiveres ret til fradrag af bidrag til hjælpe- og understøttelsesfonds. Udbyttedelingsloven har desuden givet anledning til et forslag om særlig lempelig beskatning af de såkaldte „arbejderaktier".
Forslaget indeholder endvidere nye regler om proportional beskatning af en række indtægter og erhvervelser, herunder af de fortjenester, der efter loven om skattefri afskrivninger m. v. beskattes med 30 pct.s indkomstskat.
I denne forbindelse kan desuden nævnes, at der foreslås indført proportional beskatning af engangsudbetalinger i henhold til visse forsikringer og pensionsordninger i en række tilfælde, hvor der hidtil har været tale om almindelig indkomstbeskatning over en periode af 3 år. Samtidig foreslås den skattemæssige behandling af de såkaldte "kapitalpensionsordninger" lovfæstet og bragt på linje med de regler, der gælder for andre pensionsordninger.
Endelig foreslås reglerne om skattepligtens indtræden og ophør ved til- og fraflytning ændret, således at der bliver bedre overensstemmelse mellem flytningstidspunktet og tidspunktet for skattepligtens indtræden eller ophør."
Ved lovforslagets 1. behandling erklærede man sig fra alle sider villig til at gennemføre en ligningslov inden årets udgang. Såvel venstres som den konservative ordfører anså det imidlertid ikke for muligt at nå til ende med behandlingen af lovforslaget som helhed i den korte tid, der var til rådighed, inden tinget tog juleferie. I øvrigt gjordes lovforslaget til gengæld for en indgående debat, under hvilken såvel principielle spørgsmål som enkeltheder i lovforslaget drøftedes.
Til 2. behandling stilledes en lang række ændringsforslag, der dels gik ud på at begrænse lovforslaget efter de ovenfor nævnte retningslinjer, dels angik forskellige af de bestemmelser, der agtedes gennemført.
I udvalgets betænkning hedder det bl. a.:
„Under drøftelserne af udvalgsarbejdets tilrettelæggelse har venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget oplyst, at de kunne anbefale en del af lovforslagets bestemmelser og ønskede at medvirke til, at disse blev gennemført så hurtigt, at de kunne finde anvendelse ved skatteligningen allerede for skatteåret 1958-59. Derimod var der andre af de foreslåede regler, som de ikke kunne tiltræde i den foreliggende form. Dette gjaldt navnlig bestemmelserne i forslagets afsnit I og II om beskatningen af visse pensions- og forsikringsordninger samt om særlig indkomstskat af visse indtægter. De nævnte udvalgsmedlemmer ønskede at medvirke til en indgående behandling af de sidstnævnte forslag for om muligt at nå frem til en udformning, som de ville kunne tiltræde. Venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget var af den opfattelse, at denne behandling vanskeligt kunne tilendebringes, inden arbejdet med forberedelsen af skatteligningen for det kommende skatteår afsluttedes i december måned. De henstillede derfor, at udvalget fremskyndede sit arbejde med de af forslagets bestemmelser, som kunne færdigbehandles forholdsvis hurtigt, medens behandlingen af de øvrige bestemmelser blev udsat, således at arbejdet hermed kunne fortsættes i begyndelsen af det kommende år.
Denne henstilling blev imødekommet af udvalget og af finansministeren, og som følge heraf stilles det nedenfor under 2) anførte ændringsforslag, hvorefter lovforslagets afsnit I og II om beskatningen af visse pensions- og forsikringsordninger samt om særlig indkomstskat udgår af lovforslaget.
Da en række af bestemmelserne i forslagets afsnit III er udformet under forudsætning af, at forslagets afsnit I og II gennemføres, har udvalget endvidere ved nedenstående ændringsforslag nr. 7 og 8 samt 14, 20 og 24 foreslået, at også disse bestemmelser udgår af forslaget...
Disse ændringsforslag er alle stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget. Ministeren har over for udvalget oplyst, at han agter at genfremsætte de udgåede bestemmelser for folketinget inden årets udgang, således at tinget får lejlighed til snarest at færdigbehandle disse forslag.
Finansministeren har i øvrigt stillet en række ændringsforslag, der er tiltrådt af udvalget."
Venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer kunne ikke tiltræde de foreslåede bestemmelser om fradragsret for underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab (lovbekendtgørelsens § 11), idet alimentanter herved, efter hvad der gjordes gældende, i nogle tilfælde kunne blive bedre stillet end familiefædre. Ligeledes gik man imod ændringerne i nedslagsreglerne (lovbekendtgørelsens § 22), særlig fordi disse ændringer ville medføre en skattemæssig forskydning for visse grupper af ældre skatteydere med indtægter ved siden af folkepensionen. Mindretallet stillede i øvrigt 3 ændrings- eller underændringsforslag, hvorom bemærkes:
1. I lovbekendtgørelsens § 8 ønskede man det maksimale fradragsbeløb vedrørende renteindtægter forhøjet fra 200 kr. til 500 kr. Forslaget herom var motiveret med mindretallets ønske om at fremme den private opsparing; det tilsigtede i nogen grad at afbøde virkningen af den foreslåede skærpelse af nedslagsreglerne for visse grupper af selvpensionister.
2. I lovbekendtgørelsens § 14 skulle sidste led af stk. 1 ifølge et af finansministeren stillet ændringsforslag affattes således:
„Ved indkomstopgørelsen kan endvidere fratrækkes udgifter til udredelse af andre løbende ydelser såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. For så vidt ydelser af denne art til afkom (børn, børnebørn m. v., herunder adoptivbørn og -børnebørn), som ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 10 og 11, udredes den 5. november 1957 og derefter, haves fradragsretten dog kun i det omfang, hvori ydelsen kan anses som vederlag for en ved forpligtelsens stiftelse modtaget økonomisk modydelse."
Til denne formulering stillede mindretallet et underændringsforslag, hvorefter sidste punktum skulle lyde således:
„For så vidt forpligtelser af denne art til afkom (børn, børnebørn m. v., herunder adoptivbørn og -børnebørn), som ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 10 og 11, er indgået den 5. november 1957 og derefter, haves fradragsretten dog kun i det omfang, hvori den af forpligtelsen flydende ydelse kan anses for vederlag for en ved forpligtelsens stiftelse modtaget økonomisk modydelse."
Formålet med denne ændring var at sikre, at de inden lovforslagets fremsættelse indgåede forpligtelser blev undtaget fra den foreslåede skærpelse.
3. Endelig foresloges det at lade lovbekendtgørelsens § 17 (vedrørende gavegældsbreve) udgå, idet man ønskede at fastholde princippet om, at alle betalte renter af gæld skulle være skattefri.
Ved lovforslagets 2. behandling drøftede man indgående en række spørgsmål, som udvalget havde beskæftiget sig med, derunder først og fremmest de stillede ændringsforslag. Under debatten fremsatte Alfred Jensen (DK) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Idet folketinget tager finansministerens tilsagn om ændring af skatteskalaen, så at staten ikke som følge af ligningslovens ændring opnår større provenu, til efterretning, udtaler det, at der herudover ved skattens beregning bør gives et nedslag på 1 000 kr. i indkomsten for skattepligtige indkomster på 15 000 og derunder.
Tinget går derefter videre med behandlingen af den foreliggende sag."
Ved den efterfølgende afstemning forkastedes dette forslag med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.
Mindretallets ændrings- og underændringsforslag blev ligeledes forkastet, mens finansministerens ændringsforslag vedtoges uden afstemning.
Til 3. behandling afgav udvalget en tillægsbetænkning, hvori det hedder:
„Under samråd med finansministeren drøftedes bestemmelsen i lovforslagets § 6 (lovbekendtgørelsens § 8) om skattefrihed for mindre renteindtægter. Finansministeren oplyste, at han agtede snarest at fremsætte lovforslag om forlængelse af loven om præmiering af opsparing for endnu 1 år. Der var mellem finansministeren og udvalget enighed om, at der under behandlingen af denne sag skulle føres en almindelig drøftelse af spørgsmålet om tilvejebringelse af en varig hensigtsmæssig ordning til skattemæssig begunstigelse af opsparingen.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret." Fra kommunistisk side stilledes ændringsforslag, hvorefter børnefradraget i alle tilfælde skulle udgøre det i henhold til forsorgsloven for en fader fastsatte normalbidrag, og hvorefter nedslagsreglerne skulle gælde for alle, der opfylder indkomstbetingelserne, uanset de pågældendes alder og forhold i øvrigt.
Efter at disse ændringsforslag var forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes, vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.