Loven er nøje knyttet til den nedenfor omtalte lov om skibsregistrering, hvortil der henvises.

Forslaget til loven var udarbejdet af den af handelsministeriet i 1952 nedsatte kommission til revision af skibsregistreringslovgivningen m. v. Det fremsattes og behandledes i folketinget sammen med forslaget til den nævnte lov om skibsregistrering.

Ved loven gives der første kapitel i sølov af 7. maj 1937, jfr. lovbekendtgørelse nr. 319 af 1. december 1937, følgende affattelse:

„Om skibe.

§ 1.

Stk. 1. For at et skib kan anses som dansk og sejle under dansk flag, må dets ejer være dansk.

Stk. 2. Som dansk ejer anses:

a) Danske statsborgere,

b) Danske statsinstitutioner og kommuner,

c) Stiftelser og foreninger, hvis ledelse udelukkende består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,

d) Partrederier, hvoraf mindst to tredjedele ejes af danske statsborgere, og hvis bestyrende reder er dansk og har bopæl her i riget,

e) Aktieselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, der har valgt en bestyrelse, når mindst to tredjedele af denne består af danske statsborgere, der er bosat her i riget,

f) Andre selskaber, hvori mindst to tredjedele af deltagerne er danske statsborgere, der er bosat her i riget.

Såfremt stiftelser, foreninger eller selskaber er deltagere i partrederier eller i de i litra f) nævnte selskaber, må hver deltager opfylde betingelserne for at kunne anses som dansk ejer.

§ 2.

Danske skibe skal registreres og forsynes med nationalitetsbeviser efter de særlige regler, som er fastsat herom.

§ 3.

Ved registreringen tildeles der skibe kendingsbogstaver, der tillige tjener som registreringsbogstaver. Kendingsbogstaverne indhugges i skibet og må ikke forandres eller fjernes. Ved udslettelse af skibet udhugges bogstaverne.

§ 4.

Danske skibe skal have hjemsted i en havn i riget. Navn og hjemsted skal angives på skibet.

§ 5.

Udgår.

§ 6.

Som uistandsætteligt i denne lovs betydning anses et skib ikke alene, når det ved lovlig besigtigelse skønnes, at dets istandsættelse enten overhovedet ikke kan udføres eller i alt fald ikke dér, hvor skibet befinder sig, eller på noget andet sted, hvor det kan bringes hen, men også, når det på samme måde skønnes, at skibet ikke er istandsættelse værd."

Loven træder i kraft 1. januar 1958.

Efter de hidtil gældende nationalitetsregler i sølovens § 1 måtte et skib for at kunne sejle under dansk flag enten mindst for to trediedele ejes af personer, der havde indfødsret og ikke var blevet statsborgere i fremmed stat, eller som var og i mindst 5 år havde været bosiddende i den danske stat, eller tilhøre et aktieselskab, hvis bestyrelse havde sit sæde i den danske stat og bestod af aktieejere, som fyldestgjorde de nævnte betingelser.

Mens søloven således alene nævnede enkeltpersoner, partrederier og aktieselskaber som ejer af et skib, gav praksis adgang til og regler for registrering af skibe tilhørende forskellige juridiske personer.

§ 1 i nærværende lov tilsigter at gøre bestemmelserne mere overskuelige ved at tage stilling til nationalitetslcravene for hver af de typiske ejerformer, der kan tænkes at forekomme i praksis.

Det væsentlige nye i forhold til den hidtil gældende sølov består deri, at kravet om, at bestyrelsen i et aktieselskab skal bestå af danske statsborgere eller personer med mindst 5 års fast bopæl i den danske stat, nu er ændret til, at 2/3 af bestyrelsen skal bestå af danske statsborgere med bopæl her i riget. For interessentskaber betyder loven den ændring, at fremtidig kun 2/3 af deltagerne behøver at være danske statsborgere. Endvidere er kravet om, at bestyrelsesmedlemmerne skal være aktieejere, ophævet.

Om kommissionens nærmere overvejelser med hensyn til nationalitetskravene til de enkelte selskabsformer må henvises til lovforslagets bemærkninger.

Lovens øvrige bestemmelser svarer med visse forenklinger og systematiske forbedringer til indholdet af de hidtil gældende regler.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider.

Det gennemførtes uændret og vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.