Forslaget til den heromhandlede folketingsbeslutning fremsattes første gang i september 1956, jfr. årbog 1955-56; side 633, hvortil kan henvises angående forslagets ordlyd og motivering. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning. I samlingen 1956-57 genfremsattes forslaget i uændret form, og det blev denne gang gennemført, omend i en ændret affattelse, nemlig følgende:

„Folketinget beslutter at opfordre justitsministeren til snarest at søge gennemført foranstaltninger til fremme af færdselssikkerheden, navnlig ved:

1. en betydelig udvidelse af politiets patruljerings- og kontrolvirksomhed,

2. udvidet anvendelse af lokale maksimalhastighedsgrænser afpasset efter forholdene, især for indkørselsveje til og gennemkørselsveje i byer, landsbyer og ved andre passager med særlig risiko, og

3. tilvejebringelse af et bedre statistisk grundlag for bedømmelse af ulykkernes årsager, herunder en analyse af årsagssammenhængen ved ulykkerne."

Ved forslagets 1. behandling anbefalede justitsministeren det ligesom i den foregående samling til behandling i et udvalg, og han føjede hertil:

„Der er et enkelt problem, som vi efter min mening måske burde drage ind i udvalgets drøftelser, og det er dette, at der i den senere tid er sket nogle opsigtsvækkende ulykker ved ubevogtede jernbaneoverskæringer, hvilket måske kunne give anledning til overvejelse af, om det er muligt yderligere at sikre sådanne jernbaneoverskæringer. Jeg tror, det vil være rigtigst, at man drøfter betimeligheden og muligheden af at søge sikkerheden også på dette område
øget. Jeg henstiller derfor, at dette spørgsmål tages med i udvalgets overvejelser."

I betænkningen fra det udvalg, der behandlede sagen, hedder det:

„Et flertal (udvalget med undtagelse af Tholstrup) stiller nedenstående af justitsministeren tiltrådte ændringsforslag, der går ud på en ny affattelse af forslaget til folketingsbeslutning [jfr. ovenfor].

Justitsministeren har i forbindelse med ændringsforslagets pkt. 1 over for udvalget oplyst, at han agter at søge færdselspolitiet udvidet med 9 patruljer af hver 5 mand, og under henvisning til ændringsforslagets pkt. 2 har ministeren over for udvalget oplyst, at han i folketinget agter at stille forslag om en udvidelse af bestemmelserne i færdselslovens § 57, stk. 4.

Udvalget har over for justitsministeren rejst spørgsmålet om skærpelse af gældende straffepraksis, især for så vidt angår adgangen til fradømmelse af kørekort. Justitsministeren har heroverfor anført, at han ved sin skrivelse af 23. juni 1955 til rigsadvokaten har foranlediget en skærpet straffepraksis indledt, og at betydelig skærpelse i straffepraksis har fundet sted. Udvalget har taget disse oplysninger til efterretning, idet justitsministeren har givet tilsagn om fortsat at ville følge straffepraksis med opmærksomhed.

Udvalget har endvidere drøftet spørgsmålet om at forsyne cykler med hjælpemotor med nummerplader og har opfordret justitsministeren til at søge en nummerering gennemført, såfremt dette kan ske uden store administrative vanskeligheder. Justitsministeren har givet tilsagn om at ville overveje mulighederne for en sådan nummerering.

Et mindretal (Tholstrup) kan ikke tiltræde den under nr. 2 udvidede anvendelse af maksimalhastighedsgrænser, idet mindretallet anser justitsministerens ret i henhold til færdselslovens § 57, stk. 4, „til at kræve særlig begrænsning for kørehastigheden, hvor særlige omstændigheder tilsiger det", for at være fuldt tilstrækkelig.

Det må imidlertid befrygtes, at bestemmelserne i § 35 efter en eventuel skærpelse af § 57 vil blive opfattet mindre strengt — en del af ansvaret bliver lagt over på myndighederne — hvorved man vil opnå det modsatte af den tilsigtede højere færdselskultur, som mindretallet må anse for den vigtigste forudsætning for nedgang i færdselsulykkernes antal."

Som ordfører for udvalget udtalte A. C. Normann (RV), der tillige var forslagsstillernes ordfører, ved sagens 2. (sidste) behandling bl. a.:

„Om forslagets punkt 1, der angår en udvidelse af politiets patruljerings- og kontrolvirksomhed, opnåedes til dels enighed i princippet uanset forskellige overvejelser om, hvor stor en udvidelse der burde tilstræbes. Den højtærede justitsminister har givet tilsagn om at ville søge færdselspolitiet udvidet med 9 patruljer å 5 mand. Denne udvidelse af den forhåndenværende styrke, der i omfang nærmer sig en fordobling, mener den højtærede justitsminister at kunne gennemføre under de bestående rammer, d. v. s. uden at udvide den eksisterende patruljestyrke, og den højtærede minister har endvidere stillet en intensivering af motorcykelpatruljernes virksomhed i den mere trafiktætte sommertid i udsigt. Man kan sikkert herefter gå ud fra, at der ikke vil blive tale om en belastning af statskassen i forbindelse med udvidelsen. Ganske vist vil der måske medgå et beskedent beløb til materielforøgelse i forbindelse med de nye patruljer, men da driftsudgiftsforøgelsen er yderst ringe, vil omkostningerne sikkert blive mere end opvejet ved besparelser i sygehus- og medicinalbehandling m. v. og for en del ved de bøder, den forøgede kontrolvirksomhed vil medføre.

Der har ikke i udvalget været flertal for det oprindelige forslags punkt 2, der handler om øget ansvar for den trafikant, der ændrer færdselsretning eller vognbane, og det er derfor udeladt i ændringsforslaget. Hertil bidrog også den højtærede justitsministers betænkeligheder, bl. a. den opfattelse, at nogen egentlig skærpelse næppe kunne foretages uden en lovændring.

Forslagets punkt 3 er i princippet uændret og indgår som punkt 2 i ændringsforslaget. Det vil erindres, at der under forslagets første behandling i september i år herskede nogen uklarhed om, hvorvidt de lokale hastighedsbegrænsninger kunne gennemføres i det ønskede omfang uden en ændring af færdselsloven. Da den højtærede justitsminister ikke turde drage så vidtgående konsekvenser af færdselslovens hastighedsbestemmelser — det drejer sig om færdselslovens § 57, stk. 4 — bliver en lovændring nødvendig, og et stort flertal i udvalget har derefter sluttet sig til ønsket om, at loven ændres på dette område, som flertallet anser for yderst vigtigt. Et mindretal i udvalget, det ærede medlem hr. Tholstrup, har ikke tiltrådt forslaget vedrørende de lokale hastighedsgrænser, men det ærede medlem vil formentlig selv motivere sin stilling. Den højtærede justitsminister har givet udvalget tilsagn om at ville fremsætte forslag til en ændring af færdselslovens § 57 i overensstemmelse med det foreliggende forslag.

Med hensyn til punkt 4 i det oprindelige forslag, der handler om en skærpet straffepraksis bl. a. ved inddragelse af kørekort i højere grad end hidtil, har udvalget ment at burde lade sig nøje med de bemærkninger, der med ministerens tilslutning er optrykt i betænkningen.

Hvad angår opfordringen til den højtærede justitsminister om at søge tilvejebragt et bedre statistisk grundlag for bedømmelsen af ulykkernes årsager, herunder en analyse af årsagssammenhængen ved ulykkerne, er dette indgået som punkt 3 i ændringsforslaget, og alle partiers repræsentanter i udvalget er enige om kravets store betydning.

Endelig har der i udvalget fundet en omfattende drøftelse sted af tanken om at forsyne cykler med hjælpemotor — knallerter, som vi kalder dem i daglig tale — med nummerplader ......"

Skønt Tholstrup ikke var tilfreds med punkt 2 i den ændrede affattelse af forslaget, ville han dog ikke af den grund gå imod forslaget som helhed. Ved den afsluttende afstemning vedtoges dette enstemmigt med 95 stemmer.