Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til

at begrænse gennemførelsen af det i § 1 i lov nr. 191 af 17. april 1941 omhandlede anlæg af en motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen til strækningen fra motorvejens skæring med hovedvej nr. 7 vest for Maribo til et punkt ca. 1 km vest for Majbølle, hvor motorvejen sættes i forbindelse med landevejen Sakskøbing-Guldborg, dog at strækningen fra Rødby Havn til det ovennævnte punkt vest for Maribo ligeledes bringes til udførelse, såfremt dette skønnes påkrævet af hensyn til en trafikforbindelse over Rødby Havn til Tyskland,

at begrænse gennemførelsen af de § 1 i lov nr. 168 af 11. april 1942 omhandlede anlæg af en motorvej vest om København samt udbygning af Hørsholmvejen som motorvej til strækningen fra vejgaflen ved Brønsholm til Kagsaa nord for Herlev, hvor motorvejen sættes i forbindelse med landevejen over Herlev og Glostrup til landevejen København-Køge, samt til

at foretage sådanne forandringer i de allerede bestemte eller udførte motorvejsanlæg tillige med forlægninger og ændringer i det bestående vejnet, som er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af de i henhold til foranstående forandrede planer, herunder bl. a. udbygning af en vej fra Kagsaa til Buddinge torv og tilvejebringelse af de fornødne tilslutningsanlæg mellem motorvejene og Lyngbyvejen m. fl. veje nord for Vangede.

§ 2. Når de i § 1 omhandlede vejanlæg er udbygget, overtages de af vedkommende amtsråd til bestyrelse efter de for landeveje gældende regler, idet motorvejenes karakter som sådanne bevares, alt i henhold til en mellem ministeren for offentlige arbejder og vedkommende amtsråd derom afsluttet overenskomst. Forsåvidt angår den i Rødby købstadkommune beliggende strækning, kan der om fornødent afsluttes overenskomst med Rødby byråd om dettes overtagelse af denne strækning. Stianlæggene på strækningen fra hovedvej nr. 3 til Ravnsnæsvejen ved Isterød overtages af Birkerød kommune.

Det har sit forblivende ved de i § 3, stk. 1, i lov nr. 168 af 11. april 1942 fastsatte bestemmelser om tilskud til Hørsholmvejen, dog at Frederiksborg amtskommunes bidrag bortfalder.

§ 3. De i medfør af § 2 i lov nr. 191 af 17. april 1941 og § 2 i lov nr. 168 af 11. april 1942 erhvervede arealer, der ikke indgår i de i nærværende lovs § 1 omhandlede motorvejsanlæg med tilhørende tilslutningsanlæg m. v., forbliver statens ejendom.

§ 4. Når der gennem de i § 4 i lov nr. 191 af 17. april 1941 og § 6 i lov nr. 115 af 8. april 1932, jfr. § 4 i lov nr. 105 af 30. marts 1935, omhandlede afgifter af henholdsvis 1 øre og 1 øre pr. liter benzin, som indføres til eller fremstilles her i landet, efter ministeren for offentlige arbejders skøn er tilvejebragt de fornødne beløb til gennemførelse af de i henhold til nærværende lovs § 1 bestemte anlæg, bortfalder afgifterne ved udgangen af et kvartal, for sidstnævnte afgifts vedkommende dog kun, forsåvidt der allerede måtte være tilvejebragt tilstrækkelige midler til fyldestgørelse af de i de pågældende lovbestemmelser omhandlede formål.

Såfremt der ved det endelige regnskab over motorvejsanlæggene fremkommer et ikke forbrugt restbeløb, overføres dette til vejfonden i henhold til motorafgiftslovens § 9, stk. 2.

Lovforslaget undergik ikke ændringer under dets behandling i folketinget. Ved fremsættelsen pegede ministeren for offentlige arbejder bl. a. på, at der ved lovforslaget søgtes tilvejebragt grundlag for en løsning af de problemer af forskellig art, der er opstået derved, at de i lovforslaget omhandlede anlægsarbejder i tiden efter krigens ophør helt eller delvis har været bragt til standsning.

Det har været målet — i forståelse med de kommunale myndigheder — at nå frem til en løsning, der i videst muligt omfang udnytter de kapitaler, der allerede er investeret i anlæggene, og som samtidig svarer til den nærmeste fremtids trafikale behov.

Med henblik herpå har der været foretaget indgående undersøgelser og ført en række forhandlinger. Der er herefter mellem alle interesserede enighed om, at det ikke vil være påkrævet nu at fuldføre anlæggene i det fulde omfang, hvori det er forudsat i anlægslovene, men at man vil kunne nøjes med at udbygge visse dele af motorvejsanlægget på Lolland og af motorvejen vest om København således, at disse strækninger derefter kan indpasses i det bestående vejnet, medens Hørsholmvejen både i Københavns og Frederiksborg amter foreslås udbygget i hele det forudsatte omfang.

"Af motorvejsstrækningen fra Rødby Havn til Storstrømsbroen foreslås færdiggjort strækningen fra motorvejens skæring med hovedvej nr. 7 vest for Maribo til et punkt ca. 1 km vest for Majbølle, hvor motorvejen sættes i forbindelse med landevejen Sakskøbing-Guldborg.

Endvidere åbnes der ved forslaget mulighed for også at bringe strækningen fra Maribo til Rødby Havn til udførelse, såfremt dette måtte blive påkrævet af hensyn til en trafikforbindelse over Rødby Havn til Tyskland. Jeg har også under hensyn til de overvejelser, der for tiden foretages med henblik på en forbedring af Danmarks trafikforbindelser med kontinentet, ment det nødvendigt at medtage denne bestemmelse i forslaget."

På motorvejen vest om København er, efter hvad ministeren oplyste, „på strækningen fra Roskildevej til Ermelundsstien udført ikke ubetydelige dele af jordarbejdet.

I overensstemmelse med den indstilling, som er afgivet af et flertal i det omtalte udvalg vedrørende motorvejen vest om København ... foreslås det, at motorvejen bygges færdig på strækningen fra Hørsholmvejen ved Jægersborg til Kagsaa (Præstbro), hvor den sættes i forbindelse med den såkaldte Ringvej B3, der er en amtsvej, og som går over Herlev og Glostrup til Køgevej. Som det muligt vil være bekendt, var denne Ringvej B3 tænkt videreført fra Kagsaa til Lyngbyvej, men denne strækning, hvor bebyggelsesforholdene gør det overmåde vanskeligt at komme igennem med en moderne trafikvej, bortfalder nu, bortset fra strækningen Buddinge-Kagsaa, hvor den udbygges som en lokal tilslutningsvej til ringlinien Jægersborg-Kagsaa-Herlev-Glostrup-Køgevej.

Ved denne kombination af Ringvej B3 og motorvejen undgår man at få to store veje løbende parallelt i ringe afstand fra hinanden, og man opnår tillige, at en væsentlig del af de på motorvejen afholdte udgifter kommer til nytte."

De samlede udgifter til anlæggene var anslået til 71 mill. kr. eller, såfremt strækningen Rødby Havn-Maribo udbygges, 76 mill. kr.

Med det nuværende provenu af 1-øres afgifterne på benzin måtte man herefter regne med, at disse vil være beslaglagt til motorvejsanlæggene endnu i 6-7 år.

Lovforslaget henvistes efter en indgående 1. behandling i folketinget til et udvalg, i hvis betænkning det hedder:

„På foranledning af partiet venstres medlemmer af udvalget har udvalget gennem ministeren for offentlige arbejder rettet henvendelse til Maribo amtsråds vejudvalg for at høre dets syn på en ændret linieføring af vejen på strækningen Sakskøbing-Majbølle.

Efter først at være behandlet i amtets vejudvalg har spørgsmålet derefter været drøftet i selve amtsrådet, der i sit svar, der er optrykt som bilag til betænkningen, giver en klar tilslutning til lovforslagets linieføring og en lige så klar afvisning af en ændret linieføring på Lolland.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uforandret, idet flertallet samtidig henstiller, at strækningen Rødby Havn-Maribo, på hvilken der stort set kun mangler kørebanebelægning, gøres færdig samtidig med strækningen Maribo-Sakskøbing."

I en mindretalsudtalelse anfører venstres og det konservative folkepartis udvalgsmedlemmer, at de ikke kan tiltræde forslaget om udbygning af en motorvej på strækningen Sakskøbing-Majbølle og videre til Guldborgvejen.

„Mindretallet anser det for unødvendigt med de nuværende udsigter for trafikken på Lolland at bygge motorveje på andre strækninger end der, hvor arbejdet allerede er så vidt fremskredet, at en anden løsning er umulig.

På strækningen øst for Sakskøbing er der endnu ingen forberedelser gjort. Hensynet til det ønskelige i at bevare så megen frugtbar landbrugsjord som muligt samt til at undgå den gennemskæring og adskillelse mellem landbrugsarealer, som en motorvej vil betyde, har derfor vejet så stærkt i mindretallets overvejelser, at det må mene, at en vej sydøst om Sakskøbing ført ud til Guldborgvejen, hvor Radstedvejen udmunder, vil være tilstrækkelig til — i hvert fald for en årrække — at klare den trafik, der efter et rimeligt skøn kan ventes på strækningen.

For det tilfælde, at en gennemført Tysklandsrute i en nærmere fremtid skulle blive gennemført og forårsage en trafik, der nødvendiggør en motorvej på denne lille strækning, er mindretallet indforstået med, at staten beholder de eksproprierede arealer.

Da mindretallet imidlertid ikke anser denne situation for umiddelbart foreliggende, foreslås det ved ændringsforslag nr. 1, at der på grundene langs Guldborgvejen søges lagt servitutter med forbud mod bebyggelse i den udstrækning, det er påkrævet for at bevare mulighed for at udbygge vejen i 3 vejbaner og med cyklestier, hvilken udbygning efter mindretallets opfattelse foreløbig vil være tilstrækkelig til, at vejen kan tage den trafik, der kan ventes.

Indenfor mindretallet ønsker det konservative folkepartis medlemmer at bemærke, at partiet kan tilslutte sig ministerens lovforslag bortset fra — som det fremgår af omstående bemærkninger — forslaget om udbygningen af strækningen fra Sakskøbing til Majbølle og videre til Guldborgvejen."

Et andet mindretal (venstres medlemmer) anser det ifølge betænkningen for „usandsynligt, at trafikken på en ringvej udenom København indenfor en overskuelig fremtid bliver så stor, at en motorvej ude af niveau på den lille strækning fra Lyngbyvej til forbindelsen med B3-vejen ved Kagsaa må anses for nødvendig.

Mindretallet er af den opfattelse, at den kommende trafik vil kunne klares med en vej af samme karakter som B3-vejen med de overføringer over Slangerupbanen og Stengaards Allé, som forholdene nødvendiggør, og med hensyntagen til, at Hareskovvej næppe kan skæres i niveau.

En sådan løsning vil i henhold til de oplysninger, udvalget har modtaget, medføre en betydelig besparelse.

Mindretallet foreslår derfor ved ændringsforslag nr. 2 motorvejen fra Brønsholm ført ned under Lyngbyvejen, men herfra videreført til forbindelsen med B3-vejen ved Kagsaa som en vej af samme type som denne og med de overskæringer og skæringer ude af niveau, som ministeriets foreløbige beregninger, der er anført i bilag 4 og 5, forudsætter.

Ved lovforslagets 2. behandling i folketinget gav Alfred Jensen (DK) tilslutning til begge de stillede ændringsforslag, mens Tholstrup (DR) gik imod ændringsforslagene, idet han ønskede lovforslaget gennemført i den form, hvori det var fremsat.

Efter at ændringsforslagene var forkastet, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling uændret og enstemmigt, idet 31 medlemmer (V) afholdt sig fra at stemme. I den afgivne tillægsbetænkning havde et flertal bestående af socialdemokratiet, det konservative folkeparti og det radikale venstre indstillet lovforslaget til vedtagelse, mens man fra venstres side erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagets gennemførelse.