Loven har følgende indhold:
§ 1. § 1, stk. 2, 2. punktum, i lov nr. 56 af 25. marts 1872 om anlæg og drift af en lolland-falstersk jernbane [hvorefter ejendomsretten til den samlede lolland-falsterske jernbane ikke skulle kunne deles] ophæves.
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til af statskassens midler at anvende indtil 1,9 mill. kr. til at erhverve den A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab tilhørende jernbanestrækning fra Orehoved til Nykøbing F. (inklusive Nykøbing F. station.) med tilbehør i det omfang, dette måtte være omfattet af bemeldte jernbaneselskabs ejendomsret, samt fortsat at lade den nævnte jernbanestrækning drive som statsbane.
Den i nærværende paragrafs stk. 2 omhandlede købesum forrentes ved bevilling på de årlige finansloves § 16.
§ 2. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til af statskassens midler at anvende 500 000 kr. til at tegne halvdelen af aktiekapitalen i et nyt privatbaneaktieselskab, der med en aktiekapital på 1 mill. kr., hvoraf den anden halvdel tegnes af Maribo amtskommune samt Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Rødby og Sakskøbing købstadkommuner, søges stiftet med det formål efter udløbet pr. 30. juni 1954 af den A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab under 29. marts 1873 givne eneretsbevilling at videreføre den af dette selskab hidtil varetagne jernbanedrift på Lolland.
§ 3. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på vilkår, der nærmere fastsættes af ministeren, at meddele det i § 2 omhandlede selskab eneretsbevilling til jernbanedrift fra Nykøbing F. over Maribo til Nakskov og fra Maribo til Rødby havn i indtil 80 år fra 1. juli 1954 at regne.
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til pr. 1. juli 1954 at overføre til det i § 2 omhandlede selskab den af A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab hidtil udnyttede, under 8. januar 1869 udfærdigede eneretsbevilling til drift af Maribo-Bandholm jernbane.
§ 4. Der ydes det i § 2 omhandlede selskab statsstøtte i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 187 af 12. april 1949 om dækning af vanskeligt stillede privatbaners underskud til selskabets drift.
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at give selskabet forhåndstilsagn om, at statens bidrag vil udgøre mindst 65 pct. af de godkendte årlige driftsunderskud.
I § 5 bestemmes bl. a., at såfremt det i § 2 omhandlede selskab, der forudsættes at ville søge at afkøbe A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab de til udnyttelse af de i § 3 nævnte eneretsbevillinger fornødne faste anlæg, rullende materiel m. v., i forbindelse med en sådan overdragelsesaftale helt eller delvis overtager pensionsforpligtelser, påhvilende A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab, bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til på statskassens vegne og i forening med de i det nye selskab aktiehavende kommuner at garantere for selskabets opfyldelse af sådanne overtagne forpligtelser.
§ 6. Såfremt der af de ved lov nr. 130 af 23. marts 1948 om statsstøtte til modernisering m. v. af privatbanerne til rådighed stillede midler skulle blive et beløb tilovers, efter at de statsbidrag, hvorom der allerede er givet de enkelte privatbaner tilsagn, og for hvis vedkommende de herfor fastsatte betingelser er opfyldt, er udredet, bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til af et sådant overskydende beløb at yde det i nærværende lovs § 2 omhandlede nye selskab et lån på indtil 500 000 kr. til delvis dækning af udgifterne ved moderniseringsanskaffelser, derunder også sådanne, som måtte være foretaget af A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab og overtaget af det nye selskab. Lånet, for hvis forrentning og amortisation skal gælde tilsvarende vilkår som fastsat for de øvrige i henhold til lov nr. 130 af 23. marts 1948 ydede moderniseringslån til privatbanerne, vil kunne ydes uden den ved nævnte lov forudsatte medvirken fra kommunernes side til moderniseringsforanstaltningernes finansiering. Kommunernes deltagelse i de i nærværende lov omhandlede aftaler vedrørende det nye selskab skal anses som tilstrækkelig sikkerhed for selskabets drift i en passende årrække, således at en særlig garanti i så henseende ikke skal anses for fornøden.
I § 7 er optaget bestemmelser om stempel- og gebyrfrihed for dokumenter, der oprettes i anledning af nyordningen.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a.:
„Den 30. juni 1954 udløber den koncession, som under 29. marts 1873 er udfærdiget for driften af jernbanen fra Nykøbing F. over Maribo til Nakskov med sidebane til Rødby, hvilken koncession har været udnyttet af A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab.
Ved overvejelserne af, hvad der skulle ske ved koncessionens udløb, har alle i banedriften interesserede været enige om, at der var behov for fremdeles at have de pågældende jernbanestrækninger til rådighed, og at derfor driften burde søges fortsat.
Den udløbende koncession indeholder med hjemmel i lov nr. 66 af 25. marts 1872 en bestemmelse om, at staten overtager garanti for 4 pct. rente af den i banen investerede anlægskapital, hvilken garantiforpligtelse i forbindelse med Maribo—Rødby strækningens forlængelse til Rødby havn ved lov nr. 58 af 1. april 1911 er udvidet til tillige at omfatte anlægskapitalen vedrørende denne forlængelse, dog at Rødby købstadkommune er indtrådt som medgarant for et beløb af indtil 3 000 kr. Det er regeringens opfattelse, at denne garantiforpligtelse, som må anses således knyttet til den udløbende koncession, at den ophører med denne, ikke bør indgå som led i en nyordning af jernbanedriften på Lolland, og at der derfor ikke bør blive tale om en uændret forlængelse af koncessionen.
Omvendt har man ment at måtte afvise et fra de lollandske kommuner fremsat ønske om, at de pågældende jernbanestrækninger skulle overtages og drives som statsbaner, bl. a. fordi det ville få konsekvenser for statens stilling med hensyn til kommunale ønsker om statens overtagelse af andre privatbaner.
Man er derfor som den naturligste løsning standset ved tanken om at søge stiftet et nyt privatbaneaktieselskab, der fortsat kunne drive de pågældende jernbanestrækninger på de vilkår, som privatbanedriften her i landet almindeligvis er underkastet, og med deltagelse af de lokale kommuner, der hidtil ikke, således som det er tilfældet andre steder i landet, har været aktieejere i deres privatbane og ejheller har deltaget i dækningen af banens underskud. Forhandlingerne om en ordning på dette grundlag, der har været ført igennem et nedsat udvalg, har været langvarige og vanskelige, men er til slut resulteret i den som bilag til nærværende lovforslag vedlagte overenskomst mellem ministeren for offentlige arbejder og Maribo amtsråd samt Maribo, Nakskov, Nykøbing F., Rødby og Sakskøbing byråd om en nyordning af jernbaneforholdene på Lolland ...
Det lolland-falsterske Jernbaneselskab er tillige den formelle ejer af jernbanestrækningen fra Orehoved til Nykøbing F. (inklusive Nykøbing F. station) og har bortforpagtet denne banestrækning til statsbanerne ...
Almene hensyn taler imidlertid for, at staten som fortsat bruger af Falsterstrækningen frigør selskabets deri bundne kapital ved overtagelse af ejendomsretten. Den af det nedsatte udvalg foretagne beregning af de værdier på Falster, der er undergivet Det lolland-falsterske Jernbaneselskabs formelle ejendomsret (væsentligst arealer m. v.), er af udvalget opgjort til 1,9 mill. kr., og det er derefter i udvalgets betænkning foreslået og senere optaget i overenskomsten, at staten for det nævnte beløb af 1,9 mill. kr. skal erhverve Falsterstrækningen, idet den i § 1, 2. stk., 2. punktum, i lov nr. 56 af 25. marts 1872 indeholdte bestemmelse om, at ejendomsretten til den samlede lolland-falsterske jernbane ikke kan deles, skulle søges ophævet.
En af det nedsatte udvalg opstillet anslået status, hvori indgår den nævnte købesum for Falsterstrækningen, 1,9 mill. kr., viser et statusunderskud på ca. 10 mill. kr. Opgøres pensionsforpligtelserne med fortsat drift for øje, vil dette anslåede statusunderskud gå noget ned, men vil selv i så fald andrage nogle millioner kroner, således at aktiekapitalen i det eksisterende jernbaneaktieselskab er tabt.
Det forslag, som udvalget i sin betænkning er gået ind for, og som danner grundlag for overenskomsten, indebærer, at der dannes et nyt privatbaneaktieselskab med en aktiekapital på 1 mill. kr., hvoraf halvdelen skulle tegnes af staten og halvdelen af de 6 interesserede kommuner. Dette selskab, som skulle have ny koncession til at drive de af det gamle selskab drevne baner på Lolland, skulle derpå tilbyde at afkøbe det gamle selskab samtlige de til driften fornødne aktiver mod at sikre de nødvendige midler til dækning af det gamle selskabs kreditorer og likvidationsomkostninger. Den fornævnte status, der dog som nævnt kun er skønsmæssig, viser, at man skulle kunne regne med, at der skal bruges ca. 250 000 kr. kontant til sammen med de af selskabets aktiver, som ikke skulle overtages af det nye selskab (pengeaktiver), at dække samtlige kreditorer med undtagelse af pensionisterne og en mindre prioritetsgæld samt likvidationsomkostninger. Det nye selskabs erhvervelse af driftsaktiverne er da foreslået at skulle ske på den måde, at selskabet overtager pensionsforpligtelserne, udreder det nødvendige kontante beløb — efter det foreliggende som nævnt anslået til ca. 250 000 kr. — samt overtager prioritetsgælden på ca. 13 200 kr. i den direktørbolig, der tilhører banen. Imidlertid vil tjenestemændene kun ved en sådan overtagelse få sikkerhed for deres pensioner, hvis det nye selskabs forpligtelser i så henseende garanteres af stat og kommuner, og herom er der ligeledes ved overenskomsten opnået enighed ...
Forholdet til det tidligere lolland-falsterske jernbaneselskabs aktionærer er de i nyordningen deltagende kommuner, bortset fra Rødby købstadkommune, uvedkommende. Det er af repræsentanter for disse aktionærer overfor ministeriet for offentlige arbejder gjort gældende, at statens garanti for forrentningen af det gamle selskabs aktiekapital skulle være stedsevarende, og at de pågældende derfor også efter 30. juni 1954 skulle have krav på af statskassen at få udbetalt 4 pct. af deres aktiers pålydende. Ministeriet for offentlige arbejder har afvist dette krav, fordi man må være af den opfattelse, at statens garanti, som staten har påtaget sig i henhold til en lov, der udtrykkelig kun omhandler udfærdigelsen af en 80-årig koncession, må være således forbundet med denne koncession, at den ikke kan påberåbes koncessionstidens udløb. Det er ministeriet bekendt, at de pågældende aktionærer overvejer et sagsanlæg mod staten i denne anledning, men udfaldet af en sådan retssag skulle som anført være nyordningen uvedkommende.
Lovforslaget henvistes efter indgående at være drøftet ved 1. behandling til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag. I den enstemmige betænkning udtales:
„Udvalget har afholdt 5 møder og har herunder haft samråd med ministeren for offentlige arbejder. Udvalget har modtaget en deputation fra bestyrelsen for A/S Det lolland-falsterske Jernbaneselskab og repræsentanter for aktionærer i samme selskab.
Udvalget har under forhandlingerne drøftet det i bemærkningerne til lovforslaget omhandlede spørgsmål om statens garanti for forrentningen af det tidligere selskabs aktiekapital. Udvalget kan tilslutte sig, at den nævnte rentegaranti er nærværende lovforslag uvedkommende."
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 107 stemmer mod 4.