Ifølge § 18 i den såkaldte traktorlov (årbog 1951-52, side 349) udløb loven med udgangen af marts måned 1954. Erfaringerne efter lovens vedtagelse gav ikke justitsministeren anledning til at stille forslag om reelle ændringer i loven, som derfor foresloges forlænget for 2 år med en enkelt ændring i affattelsen af indledningen til § 17 af rent formel art, nødvendiggjort af, at lov nr. 127 af 31. marts 1950 og lov nr. 193 af 4. maj 1948 er bortfaldet.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Når loven alene foreslås forlænget i 2 år og ikke foreslås gjort permanent, skyldes det, at man, forinden der gennemføres en permanent lovgivning på dette område, stadig ønsker at afvente de yderligere erfaringer, som indhøstes i praksis. Det kan iøvrigt bemærkes, at bestemmelser om traktorer m. v. vil indgå i det kommende forslag til en almindelig revision af motor- og færdselsloven."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har drøftet spørgsmålet om at indføre en adgang til dispensation fra lovens bestemmelser om traktorkørsel, forsåvidt angår mælkekørsel for udflyttere, men da der ikke har kunnet opnås enighed herom, indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uforandret. "

Efter 2. behandling gik lovforslaget direkte til 3. behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Det vedtoges enstemmigt.