L 64 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet).

Af: Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen ()
Samling: 2024-25
Status: 1. Behandlet/Henvist til udvalg
Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en lempelse af kravene til kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort. Danmarkskortet viser Ankestyrelsens omgørelsesprocenter fordelt på kommuneniveau i sager på det sociale område, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen.

Herudover indeholder lovforslaget også forslag om at fjerne Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen på et møde at behandle resultaterne af andre typer af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed end praksisundersøgelser; forslag om at den enkelte kommunalbestyrelse selv kan tage stilling til, om en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen eller i et af kommunalbestyrelsens stående udvalg; samt forslag om en mindre ændring af § 9 c i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion, således at kommunerne selv kan aftale, hvordan de vil opgøre krav på mellemkommunal refusion for udgifter til hjælpemidler.
Partiernes ordførere
Camilla Fabricius (S), Christian Friis Bach (V), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Marlene Harpsøe (DD), Katrine Daugaard (LA), Rosa Eriksen (M), Birgitte Bergman (KF), Rosa Lund (EL), Mette Thiesen (DF), Lotte Rod (RV) og Torsten Gejl (ALT)