L 23 Forslag til lov om ændring af lov om vejafgift, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love.

(Gennemførelse af dele af aftale om deludmøntning af grøn fond, tilpasning af gennemførelse af aftale om grøn skattereform for industri m.v., tekniske ændringer af lov om vejafgift, tilpasning af regler for blandingsbestemmelsen m.v., ændringer med henblik på at fremme regelefterlevelsen på motorområdet m.v.).

Af: Skatteminister Rasmus Stoklund (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
Lovforslaget gennemfører bl.a. dele af aftalen om deludmøntning af Grøn Fond mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre af 15. april 2024.

Lovforslaget har bl.a. til formål at hæve dieselafgiften og samtidig nedsætte udligningsafgiften. Herudover har forslaget til formål at nedsætte vejafgiften i 2025-2028 samt gennemføre en række justeringer på afgiftsområdet, herunder for motor, energi- og CO2-afgift m.v.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, mens forslag om køb af rutebillet 14 dage før kørsel på afgiftsbelagt vejenet foreslås at træde i kraft den 18. december 2024.
Vedtaget For stemte 83 (S, V, SF, M, KF, EL, RV, Jon Stephensen (UFG)) imod stemte 24 (DD, LA, DF, UFG,) hverken for eller imod stemte 3 (ALT,)
Partiernes ordførere
Jesper Petersen (S), Anni Matthiesen (V), Serdal Benli (SF), Hans Kristian Skibby (DD), Steffen W. Frølund (LA), Rasmus Lund-Nielsen (M), Frederik Bloch Münster (KF), Pelle Dragsted (EL), Alex Ahrendtsen (DF), Samira Nawa (RV) og Christina Olumeko (ALT)