L 21 Forslag til lov om flagning.

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslaget indebærer et forbud, hvorefter det som udgangspunkt vil være forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag og flag, der må sidestilles hermed. Med lovforslaget lægges der derudover op til at lovfæste, at Dannebrog er Danmarks Riges nationalflag, ligesom det foreslås at lovfæste en del af gældende praksis vedrørende Dannebrog som splitflag.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Vedtaget For stemte 78 (S, V, DD, M, KF, DF, UFG,) imod stemte 31 (SF, LA, EL, RV, ALT,) hverken for eller imod stemte 1 ( Lars Boje Mathiesen (UFG))
Partiernes ordførere
Bjørn Brandenborg (S), Preben Bang Henriksen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Søren Espersen (DD), Steffen Larsen (LA), Nanna W. Gotfredsen (M), Mai Mercado (KF), Rosa Lund (EL), Mette Thiesen (DF), Zenia Stampe (RV) og Torsten Gejl (ALT)