L 154 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offerets handicap).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet
Lovforslaget indebærer, at ordet »handicap« tilføjes til straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser, således at det bliver en strafskærpende omstændighed, hvis en kriminel gerning har baggrund i offerets handicap.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2021.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Partiernes ordførere
Jeppe Bruus (S), Preben Bang Henriksen (V), Karina Adsbøl (DF), Kristian Hegaard (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Rosa Lund (EL), Naser Khader (KF), Pernille Vermund (NB) og Ole Birk Olesen (LA)