L 185 Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om ophævelse af lov om supplerende aktiviteringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

(Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Behandlet sammen: L 184 og L 185.

Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Loven er en del af den samlede udmøntning af aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, som blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovaftalen for 2009.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte L 184. Det fremtidige beskæftigelsessystem indrettes som et enstrenget kommunalt system med en stærk statslig styring, der sikrer en sammenhængende national beskæftigelsesindsats. Som tidligere vil der være et statsligt niveau med en central myndighed og fire regionale enheder, som varetager overvågning og styring af det lokale niveau. Lokalt vil der være én indgang i de kommunale jobcentre. Kommuneme overtager udgifterne til aktivering af forsikrede ledige, og de ledige bevarer deres gældende rettigheder og pligter. Kommunen overtager det statslige personale, og i loven reguleres personalets rettigheder og pligter i forbindelse med overgangen. Arbejdsmarkedets parter inddrages som hidtil via Beskæftigelsesrådet og de regionale og lokale beskæftigelsesråd.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL).
Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Jens Vibjerg (V), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Knud Kristensen (KF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL)
Sambehandlet med