L 104 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray).

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Formålet med loven er at gøre det muligt for justitsministeren at iværksætte en forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray i visse af Kriminalforsorgens institutioner. Efter lovens vedtagelse vil der blive iværksat en 1-årig forsøgsperiode med henblik på at indhøste praktiske erfaringer, som kan danne grundlag for en stillingtagen til, om peberspray bør indføres som et permanent magtmiddel i Kriminalforsorgen.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Karen Hækkerup (S), Karsten Nonbo (V), Marlene Harpsøe (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF), Morten Østergaard (RV) og Line Barfod (EL)