L 79 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register.

(Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indfører de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre to separate forslag til EU-rammeafgørelser, henholdsvis en rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse og en rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v. Med loven giver Folketinget samtidig sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at Danmark kan medvirke til at vedtage de to rammeafgørelser, som der blev opnået politisk enighed om i Rådet den 1.-2. juni 2006 (den europæiske bevissikringskendelse) og den 15. februar 2007 (overførelse af domfældte til afsoning m.v.).

Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (V, S, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 19 (DF og EL); 16 (SF) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 81 stemmer (V, S, KF, RV, NY og Gitte Seeberg (UFG)) mod 19 (DF og EL); 16 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Kim Andersen (V), Karen Hækkerup (S), Morten Messerschmidt (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Tom Behnke (KF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (RV), Line Barfod (EL) og Naser Khader (NY)