L 74 Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

(Ændring af reglerne om tilbagebetaling af for meget modtaget SU).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Formålet med loven er at undgå, at uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse, mødes med et krav om tilbagebetaling af for meget modtaget statens uddannelsesstøtte alene på grund af for høj indkomst i månederne uden for uddannelse. Loven medfører, at der etableres en alternativ beregning af, hvor meget man må tjene i et støtteår uden at blive mødt med et krav om tilbagebetaling af SU, som tilgodeser uddannelsessøgende, der har en høj indkomst før eller efter en uddannelsesperiode.

Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 111 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Sophie Løhde (V), Kirsten Brosbøl (S), Martin Henriksen (DF), Nanna Westerby (SF), Henrik Rasmussen (KF), Marianne Jelved (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)