L 32 Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love.

(Flymoms, salg til interesseforbundne parter, omvendt betalingspligt, undtagelser til energibeskatningsdirektivet m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Delt
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Lovforslaget bestod af ændringer i momsloven og visse afgiftslove. Lovforslaget indeholdt en bestemmelse, der gav fortsat tilladelse til momsfrit salg af fly m.v. til statslige institutioner, herunder forsvaret. Lovforslaget indeholdt desuden en overgangsordning på 2 år for salg til flyskolerne og en overgangsordning, der bevirkede, at gældende regler (momsfritagelse) kunne bruges for kontrakter om salg af fly og/eller fast udstyr til fly indgået før den 1. januar 2008, uanset om selve leveringen først fandt sted i løbet af

2008. Derudover indeholdt lovforslaget en række yderligere ændringer i momsloven og visse afgiftslove.

Ved andenbehandlingen blev lovforslag nr. L 32 delt i to lovforslag, L 32 A og L 32 B, jf. omtalen af disse.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 27 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. 1. samling.
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Nick Hækkerup (S), Mikkel Dencker (DF), Jesper Petersen (SF), Henrik Rasmussen (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)