L 20 Forslag til lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven skal fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energiforbrugende produkter. Ved energiforbrugende produkter forstås alle former for apparater, motorer, kedler, maskiner og anlæg, der anvender energi. Hensigten er at begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet. Loven er et led i gennemførelsen af direktiv 2005/32/EF om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (ECO-design-direktivet).

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 13 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling, jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
L 20 enstemmigt vedtaget med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Mette Gjerskov (S), Morten Messerschmidt (DF), Per Ørum Jørgensen (KF) og Malou Aamund (NY)