L 56 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

(Præcisering af reglerne om fastsættelse af forpligtelser vedrørende samtrafik).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven indeholder en række præciseringer, således at lovgivningen bringes i overensstemmelse med EU-reguleringen og den politiske hensigt bag dennes implementering i Danmark. Loven indeholder desuden visse konsekvensrettelser, der bringer gældende bestemmelser i overensstemmelse med tidligere foretagne ændringer af loven. Endelig skal loven ses i sammenhæng med Teleklagenævnets afgørelse af 8. maj 2006 om en klage over IT- og Telestyrelsens afgørelse på engrosmarkedet for fastnetaccess. Teleklagenævnets afgørelse afdækkede et behov for at præcisere lovgivningen.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Torsten Schack Pedersen (V), Rasmus Prehn (S), Morten Messerschmidt (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Morten Helveg Petersen (RV) og Steen Gade (SF)