L 186 Forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Loven etablerer en ny, statslig ordning for befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og til unge og voksne deltagere i visse undervisningsforløb. Loven er en opfølgning på kommunalreformen fra 2005. Reformen overførte de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, voksenuddannelsescentre og social- og sundhedsskolerne til staten. Den nye statslige ordning træder derfor i stedet for de hidtidige amtskommunale ordninger. Samtidig sker der en administrativ forenkling og modernisering af ordningerne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Troels Christensen (V), Bjarne Laustsen (S), Martin Henriksen (DF), Margrethe Vestager (RV), Carina Christensen (KF) og Anne Baastrup (SF)