B 89 Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af vederlaget til de medlemmer af sammenlægningsudvalgene og forberedelsesudvalgene, der samtidig er medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd.

Af: Ole Sohn (SF) og Anne Baastrup (SF)
Samling: 2005-06
Status: Forkastet
Efter 1. behandling henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Med beslutningsforslaget ønskede SF, at regeringen sikrede, at alle medlemmer af kommunale og regionale sammenlægningsudvalg aflønnedes på samme niveau som medlemmer af amtsråd og kommunalbestyrelser, uanset dobbeltmandat. Så fik de det fulde vederlag for begge poster.

Efter de dagældende regler fik medlemmer af et sammenlægningsudvalg, som samtidig var medlem af en kommunalbestyrelse, fratrukket 75 pct. af vederlaget.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 33 (S og SF) stemte for, 74 (V, DF, KF, RV og EL) imod.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 33 (S og SF) stemte for, 74 (V, DF, KF, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Leif Mikkelsen (V), Arne Toft (S), Kristian Thulesen Dahl (DF), Allan Niebuhr (KF), Ole Glahn (RV), Anne Baastrup (SF) og Line Barfod (EL)