L 62 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

(Forhøjelse af tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner og til kommuner på øer samt lovfæstelse af tilskuddet til et generelt løft på ældreområdet).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Kommunaludvalget (KOU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Med loven sker der en forhøjelse af det generelle tilskud til vanskeligt stillede kommuner og til økommunerne. Endvidere bliver tilskuddet til kommunerne til et generelt løft af ældreplejen, der tidligere er blevet givet over den årlige finanslov, lovfæstet. Det forhøjede tilskud til vanskeligt stillede kommuner skal finansieres ved en overførsel fra puljen på servicelovens § 135 a, stk. 4,'s område. Finansieringen af det forhøjede tilskud til økommunerne sker gennem en forhøjelse af bloktilskuddet.

Lovforslaget udsprang af regeringens (V og KF) aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra juni 2004.

Lovforslaget var en genfremsættelse af lovforslag nr. L 42 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF, mod 2 (EL); Lars-Emil Johansen (SIU) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF, mod 2 (EL); Lars-Emil Johansen (SIU) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Leif Mikkelsen (V), Arne Toft (S), Poul Nødgaard (DF), Christian Wedell-Neergaard (KF), Ole Glahn (RV), Kristen Touborg (SF) og Line Barfod (EL)