B 11 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse.

Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Forkastet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte forslag om ændring af dyreværnsloven, således at det blev forbudt at foretage slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse.

Forslagsstillerne henviste i deres betænkningsbidrag til, at Det Dyreetiske Råd i en udtalelse af 16. marts 2005 havde fremsat ønske om forbud mod rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 22 (DF, EL, Steen Gade (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)) stemte for, 80 (V, S, KF, RV og SF) imod.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 22 (DF, EL, Steen Gade (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)) stemte for, 80 (V, S, KF, RV og SF) imod.
Partiernes ordførere
Michael Aastrup Jensen (V), Frode Sørensen (S), Christian H. Hansen (DF), Per Ørum Jørgensen (KF), Naser Khader (RV) og Kristen Touborg (SF)