L 110 Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter og retsplejeloven.

(Nedsættelse og omlægning af retsafgifterne i civile retssager).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Loven sænker retsafgiften i sager om mindre krav. I sager under 50.000 kr. fastsættes i alle tilfælde retsafgiften til 500 kr. Der fastsættes et absolut maksimum på 150.000 kr. som retsafgift i første instans. I sager om prøvelse af myndighedsudøvelse fastsættes retsafgiften til et maksimum på 4.000 kr. Endvidere betales kun halvdelen af retsafgiften ved sagens anlæg og halvdelen ved sagens berammelse.

Baggrund:

Lovforslaget var en udmøntning af en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om forslaget til finanslov for 2005.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Morten Bødskov (S), Jesper Langballe (DF), Villy Søvndal (SF), Elisabeth Arnold (RV), Jann Sjursen (KD) og Line Barfod (EL)