L 72 Forslag til lov om ændring af integrationsloven.

(Frivilliggørelse af integrationsrådene).

Af: Integrationsminister Bertel Haarder ()
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven gør det frivilligt for kommunalbestyrelserne, om de vil oprette integrationsråd.

Det fremgik af bemærkningerne, at der som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003 blev nedsat et udvalg med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalgets overvejelser mundede ud i en anbefaling om, at integrationsrådene blev gjort frivillige.

Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 47 (S, SF, RV, EL og KD).
Partiernes ordførere
Marianne Pedersen (V), Morten Bødskov (S), Søren Krarup (DF), Lars Barfoed (KF), Kamal Qureshi (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KD)