L 37 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

(Gennemførelse af direktiv om etnisk ligebehandling og beskæftigelsesdirektivet).

Samling: 2003-04
Status: Tilbagetaget
Efter 1. beh. henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Lovforslaget indeholdt de samme elementer som regeringsforslagene på området, nemlig lovforslag nr. L 152 fra sidste samling, jf. omtalen i Årbog & Registre 2002-03 side 154, og lovforslag nr. L 40.

Herudover indeholdt lovforslaget et ekstra element, nemlig oprettelsen af et nyt nævn, Nævnet for Ligebehandling på Arbejdsmarkedet, som bl.a. skulle have beføjelse til at behandle klager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Formålet med oprettelsen af et nævn for ligebehandling på arbejdsmarkedet var at sikre lønmodtagere en klageadgang i sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Partiernes ordførere
Charlotte Antonsen (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Bent Bøgsted (DF) og Søren Søndergaard (EL)