L 231 Forslag til lov om ændring af straffeloven.

(Mindstestraf for voldtægt, skærpelse af straffen for særlig farlig, rå eller ydmygende voldtægt og af straffen for voldtægt mod børn under 15 år samt indførelse af straf for uagtsom voldtægt).

Samling: 2003-04
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Med lovforslaget blev der foreslået en mindstestraf for voldtægt på 1 år og en skærpelse af straffen for særlig farlig, rå eller ydmygende voldtægt. I visse tilfælde kunne der idømmes fængsel på livstid, hvis offeret var død af forbrydelsen eller fik påført en seksuelt overførbar sygdom.

Forslagsstillerne ønskede med lovforslaget at bringe lovgivningen i bedre overensstemmelse med nutidens retsbevidsthed.

Lovforslaget forkastet, idet 15 (DF) stemte for, 84 (V, S, KF, SF, RV, EL og KD) imod.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Peter Skaarup (DF), Anne Baastrup (SF) og Elisabeth Arnold (RV)