L 223 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.).

Af: Integrationsminister Bertel Haarder ()
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Efter 2. beh. henvist til fornyet behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI).

Loven indebærer, at Udlændingestyrelsen i visse tilfælde kan betinge visumudstedelse af økonomisk sikkerhedsstillelse fra en herboende person. Endvidere vil visumansøgere, der overtræder visumbetingelserne, som udgangspunkt ikke kunne fa visum igen i normalt 5 år.

Loven indebærer desuden, at reglerne om mulighed for udvisning udvides til også at omfatte tilfælde, hvor en udlænding er dømt for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel.

Endelig indebærer loven, at udlændinge, hvis asylansøgning behandles efter åbenbart grund- løs-hasteproceduren, og som er indkvarteret et sted, hvor der er en gratis bespisningsordning, ikke får udbetalt nogen form for kontante ydelser.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget havde til formål at gennemføre en tilpasning og en liberalisering af visumreglerne, således at de tog højde for det stigende behov for aflæggelse af besøg på tværs af landegrænser.

Den nye visumpolitik var baseret på indførelse af en ny landegruppeinddeling, og kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse for udstedelse af visum havde til formål at give flere udlændinge mulighed for at besøge Danmark.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (V, S, DF, KF, KD og Anders Møller (UFG)) mod 13 (SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Anne-Marie Meldgaard (S), Peter Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kamal Qureshi (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KD)