L 217 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Skærpelse af strafniveauet m.v. for ulovlig beskæftigelse af udlændinge).

Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven forhøjer strafferammen for ulovlig beskæftigelse af udlændinge fra 1 til 2 års fængsel. Endvidere skal det ved straffens udmåling anses for en skærpende omstændighed, hvis udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget skulle ses i lyset af dels de afgørelser, der havde været siden den seneste skærpelse af strafniveauet, men som efter forslagsstillernes opfattelse ikke havde været skrappe nok, dels at adgangen til det danske arbejdsmarked blev udvidet fra foråret 2004.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved ændringsforslag fra integrationsministeren, som bl.a. fjernede de bestemmelser om konfiskation og objektivt ansvar, som var indeholdt i det oprindelige lovforslag.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 101 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Lissa Mathiasen (S), Jesper Langballe (DF), Lars Barfoed (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Bodil Kornbek (KD)