L 139 Forslag til lov om ændring af tinglysningsloven og retsafgiftsloven.

(Adgang til udtræk af masseoplysninger og samkøring af registre).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven ophæver forbuddet i tinglysningsloven mod videregivelse af masseoplysninger og forbuddet mod samkøring af tinglysningsregistrene med private og andre offentlige edb-registre.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at formålet med lovforslaget var at give borgere, virksomheder og offentlige myndigheder en teknisk lettere og mere smidig adgang til oplysningerne i de elektroniske tinglysningsregistre.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 109 stemmer.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)