L 113 Forslag til lov om landbrugsejendomme.

Af: Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven erstatter den hidtidige landbrugslov. I loven fokuseres der på regler om erhvervelse og struktur, og samtidig forenkles og liberaliseres reglerne om køb, salg, sammenlægning og forpagtning m.v. af landbrugsejendomme.

Formålet med lovforslaget var at forenkle og præcisere reglerne for at købe og leje landbrugsejendomme og landbrugsjord.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med L 112 om drift af landbrugsjord og L 100 om hold af dyr. De tre lovforslag skulle alle fremme en bæredygtig udvikling i landbruget.

Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF og KD) mod 43 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Jens Kirk (V), Ritt Bjerregaard (S), Christian H. Hansen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KD)