Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde justitsministeren at fremsætte lovforslag

- om ophævelse af justitsministerens beføjelser efter retsplejeloven til at give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning, og

- om ophævelse af justitsministerens særlige enekompetence som anklager i sager om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.

Retsudvalget afgav beretning over beslutningsforslaget. I beretningen noterede udvalget sig, at justitsministeren bl.a. havde tilkendegivet, at ministeren altid burde være yderst tilbageholdende med at gribe ind i anklagemyndighedens beslutninger i enkeltsager, og at det afgørende måtte være, at der var en sådan åbenhed og gennemsigtighed, hvis justitsministeren anvendte beføjelsen, at der ikke opstod mytedannelse om årsagerne til, at en tiltale blev rejst eller ikke blev rejst.

Justitsministeren havde endvidere tilkendegivet, at det med henblik på at sikre en større åbenhed og gennemsigtighed ville være relevant at overveje en model med inspiration fra de elementer i den norske og den hollandske ordning, som vedrørte dokumentationskrav og en mere direkte parlamentarisk kontrol.

Udvalget opfordrede i beretningen i fortsættelse af justitsministerens tilkendegivelser ministeren til i næste folketingssamling efter høring af berørte organisationer m.v. at fremsætte lovforslag om ændring af retsplejeloven efter de retningslinjer, der var skitseret af ministeren.