B 137 Forslag til folketingsbeslutning om en styrket færdselssikkerhed for de mest udsatte i trafikken.

Samling: 2003-04
Status: Bortfaldet
Behandlet sammen: B 137 og B 138

Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at sikre,

- at der gennemførtes lokale trafiksikkerhedsplaner i alle kommuner,

- at der indførtes en 30 km/t.-hastighedsgrænse på vejene omkring daginstitutioner, skoler, plejehjem og ældreboliger, og

- at der blev sat øget fokus på sikker færden i trafikken for børn og ældre.

Det fremgik bl.a. af beslutningsforslagets bemærkninger, at forslagsstillerne fandt, at det var nødvendigt at gøre noget for de mest udsatte i trafikken. Færdselssikkerheden for børn og ældre skulle forbedres, hvis målsætningen om at nedbringe antallet af trafikskadede og trafikdræbte med 40 pct. skulle realiseres inden år 2012 som anbefalet af Færdselssikkerhedskommissionen.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Frode Sørensen (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Elisabeth Arnold (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KD)