L 76 Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

(Nedsættelse af den statslige partistøtte).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Forretningsordenen (UFO).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører en nedsættelse af den statslige partistøtte. Det årlige tilskud nedsættes trinvis fra 2003 og frem til det niveau, der skal gælde for kalenderåret 2005 og de følgende år.

Lovforslaget var et led i den mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgåede aftale om finansloven for 2003.

Lovforslaget vedtaget med 73 stemmer (V, DF, KF, SF og EL) mod 39 (S, RV og KRF).
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Jan Petersen (S), Poul Nødgaard (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anne Baastrup (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)