Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Loven indebærer en række ændringer i retsplejeloven og straffeloven:

- Politiet får en begrænset mulighed for at anvende civile personer som agenter, betingelserne for at anvende agenter lempes, og det bliver muligt at anvende agenter også ved efterforskning af sager om tyveri af særlig grov karakter.

- Retsplejelovens bestemmelser om dørlukning, bevisfortegnelse og vidnebeskyttelse ændres, bl.a. med henblik på at kunne holde en politiagents identitet skjult.

- Retsplejelovens bestemmelser om forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt ændres. Det præciseres bl.a., at oplysninger om meddeleres identitet ikke indgår i sagen under visse betingelser. Adgangen til aktindsigt begrænses til alene at vedrøre materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den konkrete sag, som sigtelsen eller tiltalen vedrører, og mulighederne for konkret at begrænse forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt udvides.

- Straffelovens bestemmelse om udvidet udbyttekonfiskation udvides, således at det også bliver muligt at foretage udvidet udbyttekonfiskation i forbindelse med overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer samt straffelovens bestemmelse om moms- og skattesvig og indsmugling af særlig grov karakter.

- Der bliver mulighed for at foretage telefonaflytning m.v. ved efterforskning rettet mod bagmænd til prostitution (rufferi).

- Reglerne om efterfølgende underretning i sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. ændres, således at adgangen til at undlade eller udsætte underretning om et sådant indgreb udvides.

- Adgangen til aflytte internetkommunikation m.v. udvides, så der bliver adgang til at foretage dataaflæsning i flere typer sager.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget var at forbedre politiets efterforskningsmuligheder for at sikre en effektiv bekæmpelse af den grove og omfattende kriminalitet i rockermiljøet og andre organiserede kriminelle miljøer.

Lovforslaget var et led i den intensiverede indsats mod rockerkriminalitet, som regeringen havde iværksat i samarbejde med Rigspolitichefen og politimestrene på baggrund af oplysninger om rockernes øgede kriminalitet.

Lovforslaget fik sin endelige udformning med vedtagelsen af nogle ændringsforslag fra justitsministeren. Bl.a. blev bestemmelserne om dommeres inhabilitet i forbindelse med afgørelser om at undtage materiale fra forsvarerens adgang til aktindsigt udvidet, og retten fik adgang til at pålægge politiet at fremlægge materiale, som der er tvistighed om, hvorvidt forsvareren har adgang til aktindsigt i, for retten.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, DF og KF) mod 19 (SF, RV, EL, KRF, Mette Frederiksen (S), Carsten Hansen (S), Poul Qvist Jørgensen (S) og Lissa Mathiasen (S)); 1 (TF) stemte hverken for eller imod.