Beh sammen: L 202 og L 203.

Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven fastslår, at en tidsbegrænset ansats ansættelsesvilkår ikke må være mindre gunstige end en sammenlignelig fastansats, medmindre der er objektive grunde hertil. Desuden kan tidsbegrænsede ansættelser kun fornys, hvis det er objektivt begrundet. Dog er der på det statslige undervisnings- og forskningsområde fastsat en bestemmelse om, at tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan fornys op til to gange.

Lovforslaget blev fremsat sammen med lovforslag nr. L 203 og skulle ses i sammenhæng hermed.

Med lovforslaget gennemførtes direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået af EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation), UNICE (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa) og CEEP (Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed). Formålet med direktivet var at forbedre kvaliteten ved tidsbegrænset ansættelse ved at bruge et ikkediskriminationsprincip og at fastsætte rammer, der skulle forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold.

Lovforslaget implementerede udelukkende direktivet på de områder af arbejdsmarkedet, som ikke var omfattet af en kollektiv overenskomst til gennemførelse af direktivet.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (V, S, KF, SF, RV, EL og KRF) mod 15 (DF).