L 198 Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.

(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Titel ændret 13/5 03 fra: Forslag til lov om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), pasloven og ægteskabsloven. (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indfører adgang til en retshjælpsordning for forældre til børn, der er bortført fra Danmark til udlandet. Endvidere kan den eller de, der har forældremyndigheden over et barn, kræve barnet slettet af andre personers pas, under forudsætning af at barnet har selvstændigt pas, og endelig bliver børnebortførelse en umiddelbar skilsmissegrund.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget var at forbedre indsatsen for at forebygge børnebortførelser og for at hjælpe forældre til bortførte børn.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Lissa Mathiasen (S), Søren Krarup (DF), Lars Barfoed (KF), Anne Baastrup (SF) og Jann Sjursen (KrF)