L 154 Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven.

(Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven

- skærpes bødeniveauet i sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen,

- præciseres det gældende forbud i dyrevæmsloven om udstilling af halekuperede hunde,

- bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med erhvervsmæssigt salg af kæle- og hobby dyr til private skal udleveres skriftlig information om dyrets pasning og pleje,

- tilvejebringes hjemmel til, at justitsministeren efter forhandling med fødevareministeren kan fastsætte regler om øget kontrol med dyrs velfærd med henblik på at sikre overholdelsen af dyrevæmslovgivningen, og

- udvides bemyndigelsen i dyrevæmsloven til at kræve gebyr for tilladelser og godkendelser m.v. til også at omfatte dyrevæmsmæssige kontrolforanstaltninger.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget bl.a. skulle ses på baggrund af Retsudvalgets beretning af 31. maj 2002 over beslutningsforslag nr. B 62, B 67 og B 82 fra folketingsåret 2001-02 (2. samling), jf. omtalen i Årbog & Registre 2001-02 side 405,407 og 413.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.
Partiernes ordførere
Karsten Nonbo (V), Frode Sørensen (S), Christian H. Hansen (DF), Lars Barfoed (KF), Margrete Auken (SF) og Elisabeth Arnold (RV)