L 134 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.).

Af: Socialminister Henriette Kjær (KF)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver forældre ret til at søge deres børn optaget i et dagtilbud i en anden kommune end den, hvor familien bor. Loven fastsætter også retningslinjerne for, hvordan ordningen gennemføres kommunerne imellem.

Lovforslaget skulle gøre det nemmere for børnefamilier at tilrettelægge arbejds- og familielivet og var desuden et led i regeringens ønske om at styrke borgernes valgfrihed.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (V, S, DF, KF, SF og KRF) mod 7 (RV og EL).
Partiernes ordførere
Eva Kjer Hansen (V), Sandy Brinck (S), Jette Jespersen (DF), Charlotte Dyremose (KF), Villy Søvndal (SF), Kim Sejr (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)