L 102 Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken.

Af: Miljøminister Hans Christian Schmidt (V)
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 101 og L 102.

Efter 1. beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven styrker Sønderjyllands Amtsråds politiske ansvar ved en yderligere decentralisering af opgaver til amtsrådet, foretager en vis harmonisering af loven i forhold til naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven samt forbedrer amtets muligheder for at foretage naturpleje.

Lovforslaget var et led i opfølgningen af den redegørelse om beskyttelse og benyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, som den daværende miljø- og energiminister i foråret 2000 afgav til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 101 om ændring af lov om vandløb m.v.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 45 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Frode Sørensen (S), Jørn Dohrmann (DF), Helle Sjelle (KF), Jørn Jespersen (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)