B 94 Forslag til folketingsbeslutning om promille- og produktionsafgiftsfondene.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte lovforslag, som sikrede, at pro- mille- og produktionsfondene inden for føde- vare-, landbrugs- og fiskerierhvervene undergik følgende ændringer:

- At fondene helt eller delvis blev omfattet af lov om fonde og visse foreninger.

- At personsammensætningen i de pågældende fondes bestyrelser blev mere alsidig.

- At udvikling og fremme af økologisk fødevareproduktion som minimum blev støttet med fondsmidler.

- At der i højere grad skete en målretning af promilleafgiftsfondenes midler.

- At administrationen af promille- og produktionsafgiftsfondene blev forestået af en uvildig, kompetent instans.

- At fondene fik et mere effektivt og korrekt tilsyn.

- At fondenes virke blev mere gennemskueligt.

- At fondenes virksomhed ophørte med at være på kollisionskurs med fondslovgivningen.

Forslagsstilleme anførte, at reglerne om promille- og produktionsafgiftsfondene blev udarbejdet i begyndelsen af 1970'eme. På det tidspunkt var fødevareproduktionen imidlertid ikke som i dag præget af få, meget store producenter, og den ensidige sammensætning af fondsbestyrelser var derfor ikke et problem.
Partiernes ordførere
Thor Gunnar Kofoed (V), Nicolai Wammen (S), Ritt Bjerregaard (S), Christian H. Hansen (DF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Mogens Nørgård (KrF)