L 34 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Rådets forordning om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold og Rådets direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere).

Af: Integrationsminister Bertel Haarder ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gennemfører to EU-retsakter i dansk ret, nemlig en forordning om fri bevægelighed for visumindehavere og et direktiv om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse.

Det fremgik af bemærkningerne, at Danmarks forbehold på det retlige område betød, at Danmark ikke havde deltaget i EU's Ministerråds vedtagelse af de to retsakter. Formålet med lovforslaget var derfor, at Danmark kunne tiltræde dem som en folkeretlig forpligtelse.

Begge retsakter lå inden for det område, som har med Schengensamarbejdet at gøre.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Per Kaalund (S), Peter Skaarup (DF), Else Theill Sørensen (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Søren Søndergaard (EL) og Jann Sjursen (KrF)