L 30 Forslag til lov om ændring af toldloven.

Af: Skatteminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer toldloven, således at personer, der indrejser i eller udrejser af det danske toldområde, og som medtager penge m.v., uopfordret skal standse op for toldkontrol og har pligt til at angive pengebeløb m.v., der overstiger 15.000 euro. Told- og skattemyndighederne får hjemmel til at tilbageholde pengebeløb m.v., der overstiger 15.000 euro, og som må befrygtes enten at stamme fra eller blive brugt til en overtrædelse af straffeloven.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var et af elementerne i regeringens antiterrorpakke. Der henvises endvidere til omtalen af L 28, L 32 og L 35.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF, KF, RV og KRF) mod 9 (SF og EL); 1 (IA) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Freddy Dam (V), Jacob Buksti (S), Mikkel Dencker (DF), Charlotte Dyremose (KF), Aage Frandsen (SF) og Line Barfod (EL)