L 29 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven.

(Nedsættelse af den kommunale grundkapital).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven nedsætter den kommunale grundkapital ved opførelsen af nyt alment byggeri fra 14 til 7 pct. i perioden 15. juni 2001 til og med 14. juni 2004.

Formålet med lovforslaget var at motivere til etablering af flere almene ungdoms-, familie- og ældreboliger.

Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 45 (1. samling), men med regeringens bemærkninger.

Lovforslaget udgjorde en del af regeringsprogrammet »Vækst, velfærd - fornyelse«, hvor regeringen præciserede, at den ville videreføre byggeriet af støttede almene udlejningsboliger. Nedsættelsen af grundkapitalen var ligeledes en del af aftalen af 15. juni 2001 om kommunernes økonomi 2002.

Oppositionen genfremsatte parallelt lovforslag nr. L 45 fra 1. samling som lovforslag nr. L 13 i 2. samling.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 114 stemmer.
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Lissa Mathiasen (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)